Ansøgere, der søger LAG-midler, kan fremover glæde sig over, at ansøgningsprocessen under den nye CAP, EU’s fælles landbrugspolitik, er blevet betydelig enklere.

- Plan- og Landdistriktsstyrelsen har virkelig lagt sig i selen denne gang, og det er blevet betydeligt lettere at lave en ansøgning. De har skåret i regler og krav, og har forenklet selve ansøgningsprocessen, så det er lykkedes at afbureaukratisere her, fortæller LAG-koordinator i Haderslev og Tønder kommuner, Solveig Kappel.

Regelforenklingen er en god håndsrækning til borgere, virksomheder og foreninger, der vil søge om at få del i de tre millioner kroner, som LAG Haderslev-Tønder har til udlodning om året.

Større bane

De lokale aktionsgrupper har desuden fået større bane at spille på.

- Man kan sige, der er kommet meget mere spillerum til bestyrelsen. Tidligere skulle alle ansøgninger sendes til styrelsen, også ved små budgetændringer eller ubetydelige projektforlængelser. Nu har LAG-bestyrelsen mulighed for i højere grad at vurdere ansøgninger, siger Solveig Kappel.

Denne kompetence-opgradering gavner ikke alene ansøgerne, men har desuden en afledt effekt:

- Det er da langt mere spændende at sidde i bestyrelsen nu, hvor de selv kan hjælpe projekterne mere smidigt igennem. Det er en god forbedring under den nye CAP, mener Solveig Kappel.

15 millioner kroner

LAG er en del af CAP-søjle II. Herfra kommer midlerne, som LAG Haderslev-Tønder har til fordeling blandt ansøgere i de to landdistriktskommuner. I perioden fra 2023-27 drejer det sig om i alt 15 millioner kroner.

De tre millioner kroner per år kan med den forenklede proces formentlig gøre interessen for at søge større og dermed styrke de lokale kræfter. LAG er nemlig tænkt ud fra, at udvikling skal komme nedefra og op ikke efter topstyring.

- Derfor er vores lokale bestyrelse af borgere, virksomheder og foreninger også vigtig. De kender de lokale forhold og udfordringer, forklarer Solveig Kappel.

Mange vil have del i midler

Under den tidligere LAG fik omkring 120-130 del i midlerne fra 2014-22.

Det har været alle typer af virksomheder, borgere og foreninger – og alle typer projekter.

- For eksempel til en ny maskine eller et nyt produktionsanlæg. Tilskud til projektansættelser. Selve processen omkring patentansøgning. Webshopudvikling. Ting der styrker bosætning og oplevelser og meget andet, og gerne med et bæredygtigt eller grønt sigte, men aldrig drift. Man kan få inspiration og se alle tidligere projekter på LAG Haderslev-Tønders hjemmeside, siger Solveig Kappel.

Intet tag selv bod

Der er dog et lille aber dabei – og det handler naturligvis også om penge:

- Man kan højst få 50 procent til sit projekt, men det er med til at få ansøgere til at engagere sig, når de selv har ansvar for restfinansiering. Vi kan se, at ansøgerne er meget omhyggelige, og de kan jo også bruge projektbeskrivelsen, når de skal i banken efter resten af pengene.

LAG i Danmark

Bor man i en af de danske landdistrikter, har man mulighed for at søge støtte til LAG-projekter i den nye EU-programperiode fra 2023-2027.

Der kan søges tilskud til projekter, der giver øget vækst og udvikling.

I alt er der i den femårige periode afsat 93 millioner kroner hvert år.

Følg EU-reformen her i avisen

EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.