Venstre vil kigge på nye brakregler til 2024

Det er i disse uger, at der i det danske embedsværk og blandt de danske landbrugspolitikere arbejdes med, hvad der muligvis kan laves om i de danske regler for landbrugsstøtten.

For selvom landbrugsstøtten primært bliver lavet om når en ny fælles landbrugspolitik bliver forhandlet på plads med syv års mellemrum mellem alle medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, så har de enkelte lande mulighed for at korrigere enkelte ting i deres egen nationale implementering.

Så længe man altså kan få Europa-Kommissionens ord på, at ændringerne ligger inden for rammerne af den store fælles aftale.

Koordinering med EU

Og det er altså der, de danske politikere står lige inden 2024. Efter den store revision af landbrugsstøtten, da reformen af den fælles landbrugspolitik, også kaldet CAP-reformen, trådte i kraft per 1. januar, er det altså første gang, at de danske politikere har mulighed for at korrigere i de regler, der er blevet indført.

Det er de partier, der i oktober 2021 gik med i landbrugsforliget, som nu er med til at diskutere, hvilke ændringer, der kan komme på tale. Den danske plan for landbrugsstøtten blev nemlig vedtaget som en del af dette forlig.

Og det betyder, at det kun er partier i denne forligskreds, der sidder med ved bordet. Det betyder samtidig at der normalt skal være konsensus blandt alle partier, hvilket kan være noget af en opgave, da forliget blev indgået af samtlige daværende partier i folketinget udover Alternativet.

Bred aftale

Opgaven er altså i disse uger at finde frem til ændringer, som alle forligspartier fra Nye Borgerlige til Enhedslisten kan gå med til. Samtidig med at embedsværket i Landbrugsministeriet er i kontakt med Europa-Kommissionen for løbende at holde styr på, om de ønskede korrigeringer kan foretages inden for rammerne af EU's fælles Landbrugspolitik, der altså er den overordnede ramme, som alle medlemslande skal holde sig inden for, når de står for uddelingen af landbrugsstøtten.

Hos Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen er der to ændringer der først og fremmest kommer frem, når han bliver spurgt til, hvad Venstre i disse uger kæmper for, når det kommer til landbrugsstøtten i 2024. Den ene ting er en af de helt store diskussionsemner, der har fyldt meget siden man landede en aftale i Bruxelles i 2021.

For reformen indeholdt reglen om, at man skal udtage fire procent af sit areal til udyrket jord, hvis man vil modtage sin landbrugsstøtte. Det var en regel, der vakte store opstand, især da stigende fødevarepriser i kølvandet på krigen i Ukraine ifølge mange gav argumenter for i stedet at dyrke på flere arealer for at øge madudbuddet.

Vil kigge på eksisterende natur

Det endte da også med, at Europa-Kommissionen gav mulighed for at dispensere for dette krav i 2024, men det valgte Danmark ikke at gøre, da der ikke var enighed om det i den førnævnte forligskreds. De danske landmænd har derfor i år skulle finde arealer at braklægge og i den forbindelse er især en regel blevet omdiskuteret.

Ifølge retningslinjerne skal alle de fire procent uproduktiv jord nemlig være nye områder, der skal tages ud af produktion. Eksisterende læhegn eller buskkrat må således ikke tælles med, og det har givet kritik fra flere dele af det politiske spektre, og det er således og her, Erling Bonnesen fra Venstre gerne ser, at der bliver lempet på reglerne.

- Vi ser gerne, at der bliver kigget på, at man kan tælle eksempelvis eksisterende læhegn med. Det arbejder vi i øjeblikket på, om det kan lade sig gøre inden for den europæiske reform rammer, og så må vi se på, om der er enighed om det i forligskredsen.

Reglen har modtaget kritik for at straffe landmænd, der i forvejen have oprettet småbiotoper, og som så ikke kunne få lov til at regne dem med i de fire procent. Samtidig har det været en frygt hos nogen, at det kunne koste den eksisterende natur livet, fordi det ville give økonomisk mening for nogen landmænd at rive et læhegnet ned for efterfølgende at etablere det igen og dermed kunne regne det med som uproduktiv jord. Det har blandt andet været en frygt hos Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening.

- Det vil være ærgerligt, at landmændene blive straffet for at have været på forkant med at give plads til naturen. Det giver ikke landmændene lyst til at gå forrest fremover, hvis sådan noget her sker, har det således tidligere lydt fra politisk chef ved Økologisk Landsforening, Sybille Kyed.

Vil kigge på etablering

Udover en tilpasning af braklægningskravet på fire procent peger Erling Bonnesen på en korrektion af den etableringsstøtte, som man kan søge om som nystartet landmand under 30 år.

- Der vil vi meget gerne se på, om den kan blive mere lempelig. Der er nogle uddannelseskrav, som vi håber på at vi kan dispensere for, hvis ansøgeren for eksempel har arbejdserfaring fra en gård. Præcist hvordan det skal skrues sammen må vi se på, for det kommer også an på, hvor maget der kan passe under reformen, men vi ser meget gerne en model, hvor man kan få merit for noget uddannelse ved at dokumentere erhvervserfaring.

Etableringsstøtten blev med reformen ændret fra at være et årligt beløb til nu at være et engangsbeløb. Det var efterspurgt fra landbruget, da det dermed giver en hurtigere likviditet, men overgangen har givet et større bureaukratisk arbejde for landmænd og rådgivere, og det har altså blandt andet drejet sig om uddannelseskravet.