Landmænd og veganere ledte efter ligheder

Som ordstyrer Jørgen Pyndt slog fast, ville parterne nok aldrig nå helt til enighed – og slet ikke på den ene time, der var sat af til debatten mellem Agri Nord-formand Carl Christian Pedersen og Sebastian Schlappi fra Danmarks Veganske Forening under Aalborg Bæredygtighedsfestival for nylig. En debat der var sat i scene af Agri Nord.

Men ordstyreren håbede at få skrevet flere punkter på tavlen, der havde fået overskriften »Hvad er vi enige om«.

Der var da også forsonende toner fra begge parter.

- Vi vil bestemt gerne producere de varer, I synes er spændende. Så fortæl os, hvad vi skal lave og hvordan vi skal lave det, så det passer ind i jeres madpyramide, så I ikke skal hente tingene i Sydamerika og andre steder, lød det fra Carl Christian Pedersen, der dog understregede, at kødproduktion fortsat vil være en væsentlig del af det danske landbrug.

Sebastian Schlappi lagde ud med at udtrykke respekt for dansk landbrug.

- Udgangspunktet for veganere og ikke-veganere er det samme. Vi skal leve af det, landbruget producerer. Så jeg er på ingen måde imod landbruget. Men jeg er imod animalsk produktion som en del af landbruget, lød det fra veganeren, der indledte med at fortælle, at han ikke var flasket op som veganer, men hos et sæt forældre, som begge var mejerister.

Hvad med gødning?

Et af argumenterne fra Sebastian Schlappi for at vælge det veganske liv, lød på, at plantebaseret produktion vil kunne brødføde flere mennesker end hvis afgrøderne først skal igennem et dyr, før de bliver til menneskeføde.

- Men dyreproduktionen står til gengæld for en stor del af den gødning, der skal til for at dyrke planter, og jeg ved ikke, hvor vi skulle få gødningen fra, hvis vi ikke havde husdyr og kunstgødning, sagde Carl Christian Pedersen, inden der fra salen - som havde samlet både landmænd og kødspisende og veganske forbrugere - blev spurgt ind til, om det ikke var oplagt at tænke kreativt i forhold til eksempelvis hundelort og menneskeafføring i jagten på næring til markerne.

- Der er ingen tvivl om, at der ressourcer rundt omkring, som vi skal blive bedre til at bruge. Men jeg ved ikke, hvor mange hunde der skal til for at opveje husdyrproduktionen, svarede landboformanden.

Ressource-udnyttelse

Fra landmændene lød et af argumenterne for dyrehold, at man uden animalsk produktion ville komme til at stå med et stort ressourcespild. Blandt andet når vejr og vind kommer i vejen for høsten, og afgrøder, man havde håbet på at sælge til konsum kun kan bruges til dyrefoder. Her hev Carl Christian Pedersen et eksempel op fra sin egen bedrift, hvor den havre, han havde håbet at sælge til produktion af havremælk, i år måtte ende som foder.

- Der er ingen tvivl om, at ressourcerne skal udnyttes bedst muligt, men vi mener ikke, at der er brug for dyret som mellemled for at gøre det, sagde Sebastian Schlappi, der ikke er imponeret over landmændenes fremstilling af landbruget, når dørene bliver slået op til eksempelvis Økodag og Åbent Landbrug.

- Jeg har selv været til Økodag, og jeg bryder mig ikke om den Disney-ficering, I bruger til at fremstille landbruget. Skilte med »Børnehave for dyr« og så videre er ikke i orden, fordi det er ikke virkeligheden. En kalv går ikke i børnehave. Den står i en stald. Så jeg synes ikke, den slags arrangementer tegner det rigtige billede af landbruget, konstaterede han.

Veganeren kunne dog til dels godt følge argumentet for, at et stop for dyreproduktion i Danmark formentlig ville give større produktion andre steder i verden, hvor etik, klima og miljø måske ikke fylder helt så meget som i Danmark.

- Jeg forstår godt tankegangen, men fordi nogle laver noget uetisk, bør man stadig stræbe efter ikke selv at lave det.

Stop med at blande jer

En pointe, som blev gentaget fra landbrugets repræsentanter flere gange i løbet af seancen var, at man stod klar til at producere lige nøjagtigt de produkter, som forbrugeren ønsker sig – om man er veganer eller ej. Men den enkelte forbruger skal ikke blande sig i, hvad andre gør.

- Det er ikke noget problem, at I har valgt at leve, som I gør, men det er et problem, at I hele tiden vil blande jer i, hvordan andre skal leve, lød det blandt andet, mens veganerne også blev opfordret til et mere nuanceret syn på animalsk produktion.

Og mens der som spået aldrig blev helt enighed mellem parterne, endte det alligevel med fire punkter på tavlen: Plantebaserede produkter (som en vigtig del af dansk landbrugsproduktion, red.), gødningsudnyttelse, ressourceudnyttelse og danske produkter.

Tilfredse debattører

Efter debatten var begge parter godt tilfredse med slagets gang.

- Det var en god debat, som i hvert fald har gjort mig klogere på landmændenes prioriteter og grundene dertil. Samtidig blev jeg positivt overrasket over det store fokus man har på de proteinrige afgrøder. Det er rigtig positivt, sagde Sebastian Schlappi, der ærgrede sig over, at debatten ikke nåede at komme omkring den danske quinoa-produktion, som han betegner som en succeshistorie.

Også Carl Christian Pedersen glædede sig over debatten.

- Vi fik fortalt vores synspunkter, og fik også gjort det på en faglig måde som satte tingene ind i en kontekst og ikke kun handlede om følelser. Det viste, at man godt kan have forskellige holdninger, men stadig respektere hinanden. Og helt grundlæggende fik vi også slået fast, at der er ting, vi kan samarbejde om, og at vi i landbruget går forrest for at skabe de produkter, forbrugerne ønsker, sagde Agri Nord-formanden, der trods to vidt forskellige grundholdninger til fødevareproduktion, også kunne få øje på ligheder med sin moddebattør.

- Jeg bliver aldrig veganer, men går meget op i madspild og ressourceudnyttelse, og ikke mindst i at købe danskproducerede fødevarer. Sebastian har også taget stilling til, hvad han putter i munden. Det har jeg dyb respekt for, sagde han.