Bæredygtigt Landbrug sætter spørgsmålstegn ved, om myndighedsopgaven fra Aarhus Universitets side er håndteret anstændigt og fagligt korrekt.
Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug
Vores politiske system er dybt afhængig af troværdig, faglig viden, som baggrund for politiske beslutninger.
Den viden bidrager vore universiteter med, og de bliver betalt for ydelsen: At fremskaffe og viderebringe faglig information til ministre, ministerier og øvrige politikere. Det kaldes myndighedsbetjening. Det er af største betydning, at denne viden er gennemarbejdet og troværdig.
Det kniber på miljøområdet, specielt fordi en enkelt havprofessor, hr. Stiig Markager, Aarhus Universitet, har udvidet sit felt og udtaler sig om miljø og landbrug også på land.
Han benytter tal og viden i den offentlige debat, der er undervejs i den videnskabelige proces, og som ikke er kvalitetssikrede. Han benytter disse tal på en ganske bestemt og politiserende måde – lige som det passer ham. Der er desværre flere, der sammen med ham arbejder på den måde.
Miljøforskrækkelses-tal
Offentliggørelse af sådanne ufærdige tal skete igen til en borgerinddragelseskonference for nylig, Et par professorer fra Aarhus Universitet fremlagde en foreløbig opgørelse, der viser, at landbrugets udledning af kvælstof er steget og i 2019 lå på det højeste niveau i 12 år. Det medfører en - ganske unødig – skræk for landbrugsproduktion.
Der er i sig selv ikke noget opsigtsvækkende i tallene på baggrund af de meget store nedbørsmængder, vi fik i efteråret efter den varme og tørre sommer 2018. Det forudsagde Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen allerede i januar. Men at man offentliggør ufærdige tal fra et universitet, der ikke er normaliseret efter nedbør på kvalificeret grundlag, der betjener myndighederne, uden først at kvalitetssikre tallene, er chokerende. Det er jo ikke det tal, der er sammenligneligt med tidligere års tal.
Det er rystende og opsigtsvækkende, at et par tilfældige professorer fra Aarhus Universitet, der har myndighedsbetjeningen på området, udtaler sig allerede nu.
På grundlag af nogle foreløbige tal, der ikke er kvalitetssikrede.
Inden disse tal er omregnet til normalisering efter nedbørsmængde.
Uden myndighederne har fået kendskab til tallene.
Mens det grundige arbejde efter en international evaluerings kritik er i fuld gang i flere faglige fora.
Og dermed betvivler myndighedernes beslutninger. Selv om det er lang tid inden Novana-rapporten, hvor tallene hører til, udkommer.
På trods af, at seniorrådgiver Hans Thodsen, der står bag Novanarapporten, understreger, at tallene slet ikke er udregnet endnu - og at Markagers tal er decideret forkerte.
Ufærdigt
Den ene professor, Stiig Markager, omtaler endda også det officielle mål for udledninger og tillader sig ovenikøbet at sige:
»Det er nu de 39.000 tons, som er forskernes videnskabelige anbefaling fra Aarhus Universitet. At departementet af politiske årsager på et tidspunkt har valgt at hæve det, kan vi ikke stå inde for«.
Han siger sådan:
Selvom det officielle mål for udledning er på 44.700 tons.
Selvom man ikke engang kunne nå den målsætning i år 1900, som var det oprindelige referenceår.
Selvom arbejdet forud for 3. planperiode af vandmiljøplanerne omkring disse tal stadig pågår i mange udvalg.
Hvad er meningen?
Er det allerede bestemt, at de nye målbelastningsberegninger skal lande på uopnåelige 39.000 tons?
Er det faglige arbejde, der foregår nu i ministeriet, i udvalg og på universitetet på dette blot en skinmanøvre?
Er det videnskab eller politik, der bestemmer?
Kortslutning af den politiske proces
Ved en sådan handlemåde er myndighederne og andre interessenter blevet underløbet, og budskabet i den endelige Novana-rapport muligvis blevet fordrejet inden den endelige offentliggørelse.
Markager er selvfølgelig ikke den, der har beføjelserne på området, alligevel er det ham, der tillader sig at offentliggøre ufærdige og fejlagtige tal - og vi ved fra tidligere, at han har gennemslagskraft overfor visse politikere.
Det er rystende: Hvad pokker er meningen?
På denne baggrund stiller Bæredygtigt Landbrug spørgsmålstegn ved, om myndighedsopgaven fra Aarhus Universitets side er håndteret anstændigt og fagligt korrekt.
Det har vi spurgt både Aarhus Universitet og Miljøministeriet om.
Efter Bæredygtigt Landbrug tog sagen op, har flere erklæret sig enige i den problematiske handlemåde, men vi mangler stadig svar fra myndighederne.
Vi forventer et svar fra de adspurgte. Ligesom vi forventer en reaktion fra politisk side - snarest.