Uenighed om landbrugets klimaaftryk
På under 30 år er landbrugets klimaaftryk faldet med en fjerdedel inden for mælkeproduktionen – så erhvervet har leveret, lød meldingen fra Arla i forbindelse med debatmødet. Ikke alle deler imidlertid synspunktet
Debatten i salen kom blandt andet til at handle om mere forskning og viden omkring en omstilling af landbruget, og hvem der i givet fald skulle betale. Blandt spørgerne var Allan Hansen, (tv), med Clement Kjersgaard, som mikrofonholder
- Siden 1990 er landbrugets klimaaftryk falder med 24 procent pr. kg. Så man kan sige, at landbruget allerede har leveret, lød det fra Kasper Ibsen Bech, kommunikationsdirektør i Arla.
Et vigtigt budskab i en tid, hvor netop landbruget i forbindelse med klimadebatten ofte nævnes som en af de store ”klima-syndere”.
Svend Brodersen, der ejer og driver Gram Slot som et økologisk landbrug med både mælkeproduktion og økologiske foderafgrøder og grøntsager, mener også, at det er vigtigt, at landbrugets klimaindsats kommer i fokus:
- Hvordan skaber vi en fælles forståelse og fokus på at kunden er vores øverste chef, og vores opgave er at følge efterspørgslen.
Som et billede på kød kontra planter satte han samtidig tal på. Mens en hektar jord kan producere mellem 600 – 700 kg oksekød, kan samme areal producere 40.000 kg grøntsager.
Køer og svin belaster
Den megen snak omkring, hvad landbruget allerede har leveret på klimafronten, imponerer imidlertid ikke Kristian Sloth fra Greenpeace.
- Køer og svin står for en femtedel af den samlede Co2-udledning i Danmark, og samtidig bruges 80 procent af landbrugsjorden til foderafgrøder. Det kunne is stedet bruges på natur og skov og til at udvide planteproduktionen, konstaterede Kristian Sloth.
Han noterede sig samtidig, at Danmark i en opgørelse ligger med en svinekødsproduktion pr. indbygger på godt 260 kilo pr. år – og dermed langt højere end lande som Tyskland og Polen, der også har stor svineproduktion.
Forskning og omlægning
Under debatten blev der fra flere efterlyst bedre belysning af - og forskning omkring landbruget - i relation til klimaet – og ikke mindst hvem der i givet fald skal betale for en omlægning af landbrugsproduktionen.
- Det handler om hvordan vi hjælper landmænd i gældsfælde med den animalske produktion, og får skruet ned for den animalske produktion, lød det fra Kristian Slot.
Hos Danmarks Naturfredningsforening mener landbrugspolitisk seniorrådgiver, Thyge Nygaard, at landbrugsgælden er en udfordring:
- Landbrugets største problem i dag er gælden på grund af dyr jord, sagde han og efterlyste samtidig en holdningsændring både politisk og generelt – og drog en parallel til udfasningen af benzin og dieselbiler og rejsemønsteret med flyrejser.
Han mener at udfordringen og mulighederne ligger i dialog, en jordreform og samarbejde.
Marc Reseke fra Tænketanken Frej summerede det op:
- Dansk Landbrug har en fremtid, men kræver omstillingsparathed hos både landbruget og forbrugerne.
