Spiras: Aftale om kvælstofregulering kan koste lokale løsninger livet
Politikerne indfører med en delaftale regulering på landbruget uden svar på kompensation og byrdefordeling. Det risikerer ifølge Spiras at knække tilliden og ødelægge det lokale samarbejde, som allerede virker.
Flemming Skov, næstformand i Spiras, (th). Foto: Spiras
Regeringen har sammen med en række andre partier indgået en delaftale om, hvor meget landbruget må tåle på dyrkningsfladen, hvis hverken minivådområder eller lavbund er nok. Aftalen svarer imidlertid hverken på kompensation eller byrdefordeling. Det skal politisk først forhandles på plads i efteråret.
- Det er problematisk, at politikerne lægger en reguleringstryk ned over erhvervet, uden at der samtidig leveres svar på kompensation. Det skaber usikkerhed, mener Karen Daugaard-Hansen og Flemming Skov, næstformænd i Spiras.
I de vandoplande, hvor lavbundsprojekter eller minivådområder ikke leverer den nødvendige kvælstofreduktion i 2027 skal landmanden sikre den resterende reduktion på dyrkningsfladen – næsten da. Der er en nedre politisk grænse for en produktion – det såkaldte braklægningspunkt.
Hvis et vandområde ikke lever op til målopfyldelsen, kan der ikke stilles krav, der går videre end dyrkning med vårbyg efterfulgt af efterafgrøder. Altså et loft over reguleringstrykket.
En bedrift med efterafgrøder og vårbyg er selvfølgelig ikke et reelt produktionsgrundlag – men en politisk vedtaget målestok.
Frivillighed afgørende
Fra Spiras understreges det, at en ny kvælstofregulering kun kan fungere, hvis den baserer sig på de principper, som blev aftalt i den grønne trepart – herunder frivillig arealomlægning, kollektive virkemidler og fuld kompensation.
- Landmændene sidder i øjeblikket med kortene fremme og markerer landbrugsarealer, der skal tilbage til naturen, men uden vished for kompensationen. Det skaber utryghed for landbrug, den finansielle sektor – og risikerer at underminere den tillid, der er bygget op i de lokale treparter, tilføjer de to næstformænd.
Spiras står bag den linje, som Landbrug & Fødevarer har meldt klart ud; nemlig ligelig fordeling af reguleringstrykket inden for vandoplandene og frivillig arealomlægning.
- Dansk landbrug kan ikke udvikles med en reguleringsmodel, der reelt tvinger folk til at opgive produktionen. Vi insisterer på, at der i den endelige model skabes reel mulighed for at rulle reguleringen tilbage gennem lokale løsninger. Det lokale arbejde er allerede i gang – og det virker. I Spiras’ område oplever vi konkret fremdrift med arealomlægning og naturprojekter, hvor både lodsejere, kommuner og myndigheder er en aktiv del af løsningen. Derfor skal vores opfordring til regeringen og partierne i delaftalen være, at næste skridt skal tages hurtigst muligt, så der kan leveres klare svar på kompensation, byrdefordeling og virkemidler, før landmændene presses yderligere, understreger Karen Daugaard-Hansen og Flemming Skov.
Spiras er i øvrigt klar med sit høringssvar vedrørende vandområdeplanerne, der er grundlaget for kvælstofreduktionerne. Her må ministeriet imødese faglig kritik af scenarievalg, større fokus på spildevand, påvirkningen fra blandt andet Østersøen og en opfordring til at bruge undtagelserne i vandrammedirektivet, der i visse tilfælde kan være pligtigt.
