Rådgivningsselskaber: 2019 blev grisens år

Vi har at gøre med en historisk flot udvikling i økonomien ved svineproducenterne, konkluderer seks landboforeninger på baggrund af de første regnskaber for 2019.

Den store fællesnævner for dansk landbrug er, at 2019 bød på en fornuftig høst for alle, lyder det i en ny analyse af økonomien blandt danske landmænd i 2019, som de seks foreninger LandboThy, Landbo Limfjord, Vestjysk, Djursland Landboforening, Lemvigegnens Landboforening og Agri Nord for første gang nogensinde står bag.

- Grovfoder og korn havde rigtig gode udbytter. Det økonomiske resultat er dog præget af en noget lavere kornpris. Der var i sensommeren store udfordringer med regn, som gjorde bjergningen af afgrøderne problematiske og ikke mindst den efterfølgende såning besværlig. Dette medførte en del ekstra omkostninger til både bjergning og tørring af afgrøderne, hedder det i analysen.

Der er dog heller ingen tvivl om, at 2019 først og fremmest var grisens år – både i Kina og globalt.

- 2019 var et rigtigt godt økonomisk år for grisene, men lige bagved glæden lå nervøsiteten for svinepesten og truede – det gør den fortsat, understreger Knud Kokholm Christensen, driftsøkonom, Vestjysk.

Positiv ændring

Mælkeproducenterne oplevede i 2019 et yderst stabilt år grundet mælkeprisen, som lå på et jævnt og et acceptabelt niveau.

- De kunne forudse dagen i morgen, da omkostningsniveauet også har været stabilt. Det betød, at de kunne fastholde deres strategi, forklarer Carsten H. Sørensen, afdelingsleder, Driftsøkonomi, Djursland Landboforening.

Overordnet set har landbruget oplevet en generel stigning på 5 procent i kapacitetsomkostningerne. Stigningen skyldes primært løn og maskinstationen. Desuden er vedligehold øget ved griseproducenterne. De stigende kapacitetsomkostninger modsvares med tilsvarende fald i renteudgiften.

- Generelt har der været en positiv forbedring i soliditeten i den animalske produktion og en faldende fremstillingspris. Pengeinstitutterne burde kunne se, at det er et erhverv, som de skulle have interesse i at finansiere. Specielt efter et år som dette, mener Jørgen Cæsar, Virksomhedsrådgiver, Agri Nord.

Mælkeproduktion: Jævnt godt resultat 

Årets resultat efter finansiering hos de konventionelle mælkeproducenter lander i 2019 på 1 million kroner, hvilket er en stigning på 150.000 kroner i forhold til året før. Stigningen sker til trods for en lidt lavere mælkepris, som faldt 7 øre pr. kg EKM. Det bedre resultat ved mælkeproducenterne er en effekt af de gode udbytter i grovfoderet samt højere mælkeydelse og den gennemsnitlige bedrift er øget med 9 årskøer.

- Mælkeproducenterne oplevede i 2019 stabile mælkepriser og har bygget et godt lager op af grovfoder af god kvalitet. De går dermed mere robuste ind i 2020, forklarer Ulrik Sand Poulsen, Chefrådgiver regnskab og skat, Lemvigegnens Landboforening.

De tomme grovfoderlagre fra 2018 har mælkeproducenterne genopbygget uden at gældsætte sig. De er blevet finansieret via indtjening fra driften.

De økologiske mælkeproducenter har overordnet oplevet den samme tendens. De har holdt mælkeprisen lidt bedre, som kun faldt med 2 øre pr. kg EKM. Den bedre mælkepris er en faktor til, at de har tjent 350.000 kr. mere end de konventionelle.

- Økologerne havde relativt lave foderomkostninger, da økologisk korn har været billig. Derfor har de haft en foderbesparelse i 2019, fortæller Morten Spanggaard, afdelingsleder – strategi og virksomhed, LandboThy.

So-holdet: Fra skrot til guld

I 2018 oplevede smågriseproducenterne en lav afregningspris. I 2019 blev den historisk høj.

Dækningsbidraget stiger med 100 %, hvor de 30 % er værdiændring i besætningen. Stigningen skyldes den høje pris på smågrisene. Resultatet efter finansiering bliver i 2019 derfor 4,5 mio. kr. – hvoraf 1,3 mio. kr. er værdiændring af besætningen. Det vil sige en stigning på 4,3 mio. kr. i forhold til 2018

- Smågriseproducenterne har forbedret deres likviditet betragteligt i 2019. Halvdelen er brugt til at afdrage gæld, og den anden halvdel er brugt til investering i jord, bygninger og maskiner, siger Leif Lanng, Økonomirådgiver, Landbo Limfjord, og tilføjer at soliditeten er gået fra 15% i 2018 til 20% i 2019.

For første gang i mange år ses i 2019 ingen stigning i effektivitetsniveauet med baggrund i de foreløbige regnskaber. Den er konstant.

- De har råd til det, men det er egentlig ærgerligt, at de ikke får den sidste gevinst med – med mindre, det er fordi, de har nået smertegrænsen ved antal producerede grise pr årsso eller er ramt af sygdomme på bedriften”, påpeger Jørgen Cæsar, Virksomhedsrådgiver, Agri Nord.

Slagtesvin: Eksplosiv udvikling

Alt vender rigtigt hos svineproducenterne i 2019, og det gælder også hos slagtesvineproducenterne, som oplever en stigning på 60 procent i afregningsprisen.

- Grisene har i den grad medvind i 2019, det har vi aldrig set før. De rider på en bølge”, lyder det fra Knud Kokholm Christensen, Driftsøkonom, Vestjysk.

Svinepesten er i den grad skyld i de høje noteringspriser, og det sammenholdt med at danske svineproducenter har en høj status hos kineserne, kvitteres der for nu.

- Svineproducenterne får betalt skat, afviklet gæld og skabt kimen til en robust økonomi i de enkelte virksomheder, forklarer Carsten H. Sørensen, afdelingsleder, Driftsøkonomi, Djursland Landboforening.

I 2019 tjente slagtesvineproducenterne 3,9 mio. kr. hvoraf 1,4 mio. kr. er værdiændring af besætningen. I 2018 var det økonomiske resultat ved slagtesvineproducenterne 0 kroner.

- Det første halvår af 2019 løb det bare rundt. Hele indtjeningen kommer fra 2. halvår af 2019. Faktisk skal man langt hen i efteråret, før effekten af den høje notering kunne ses på kassekreditten, siger Ulrik Sand Poulsen, Chefrådgiver regnskab og skat, Lemvigegnens Landboforening.

Slagtesvinene har forbedret deres soliditet fra 22 procent i 2018 til 25 procent i 2019.

- Så skal vi ikke glemme, at de fik en fin efterbetaling, som virkelig bidrager positivt til likviditeten i 2019, forklarer Morten Spanggaard, afdelingsleder – strategi og virksomhed, LandboThy.

Få mere at vide

Der indgår i alt 200 regnskaber i analysen.

Der er mulighed for at få flere detaljer om de første regnskabsresultater, når Agri Nord og LandboThy afvikler hver deres kongres den 4. februar, Djursland Landboforening holder Årsmøde i Økonomiudvalget den 6. februar, Vestjysk holder fyraftensmøde for svineproducenterne den 6. februar, og Lemvigegnens Landboforening holder beretningsmøde den 19. marts. 

mip

Fremstillingspris nævnt i driftsgrenene

• Kvæg kr. 2,42 pr kg EKM (2018: kr. 2,44 pr. kg EKM)
• Øko. kvæg kr. 3,09 pr. kg EKM (2018: kr. 3,23 pr. kg EKM)
• Smågrise kr. 369 pr. 30 kg gris (2018: 358 pr 30 kg gris)
• Slagtesvin kr. 11,36 pr. kg slagtesvin (2018: 9,20 pr. kg slagtesvin)