bannerPos

Formand for Kopenhagen Fur: Bunden er nået

Vi har fået kunderne overbevist om, at prisen ikke skal længere ned. Og det har de tillid til nu, lyder det fra formanden for de danske pelsdyravlere og formand for Kopenhagen Fur, Tage Pedersen, der følger den igangværende auktion tæt.

Morten Ipsen

Journalist
27-06-2019 16:05
Den igangværende skindauktion i Kopenhagen Fur markerer et vendepunkt i priserne, vurderer formanden Tage Pedersen.

Skindauktionen i Kopenhagen Fur, der begyndte i lørdags og slutter på mandag, går bedre end ventet og frygtet, lyder det fra formanden for Kopenhagen Fur, Tage Pedersen, der også er formand for de danske pelsdyravlere.

- Dermed ikke sagt, at det går godt. Priserne er lave, men vi har sat foden i døren og sagt, at kunderne ikke kunne få skindene billigere. Og det resulterede i, at vi de første par dage havde en lav salgsprocent. Men nu er tilliden tilbage i markedet, og vi har solgt 100 procent af skindene fra engang i går (onsdag, red.) og hele dagen i dag (torsdag, red.). Så det er som om, at de accepterer prisen. Og vi får solgt langt hovedparten af skindene, siger Tage Pedersen.

Han vurderer, at prisen på de gode skind bliver som ved den seneste auktion, mens de dårlige stiger i pris. Ved den seneste auktion i maj måned nåede gennemsnitsprisen på danske minkskind 212 kroner, og på udenlandske nåede den 177 kroner. 

Er bunden nået?
- Ja, det er den. Og det er det, kunderne også tror på nu. De troede ikke på det, da de ankom til auktionen. For de har været til auktioner både i Toronto og i Helsinki, hvor det gik skidt. Så man var bange for, at bunden skulle endnu længere ned. Men vi har fået dem overbevist om, at det skulle den ikke. Og det har de tillid til nu.

Bliver det mindre økonomisk dårligt at være minkavler nu?
- Ja, det gør det. De skal kæmpe sig igennem det sidste halve, dårlige år, og så ser det anderledes ud, når vi har færre varer til (salg til, red.) næste år. Så det håber jeg, at de fleste kan få bankerne til at gå med på.

Der er vel stadig udsigt til en reduktion i antallet af avlere og produktion?
- Det kan sagtens ske. Men vi er jo ikke færdige med sæsonen endnu. Vi har en september-auktion også, lyder det håbefuldt fra Tage Pedersen. 

Salgsprocent

Tage Pedersen vurderer, at skindmarkedet er to-delt lige nu: De billige skind, det vil sige skind med fejl på, og breeders (hanner, der har været brugt til parring) stiger meget i pris, mens de gode varer holder prisen.

- Årsagen er, at der er sket en stor reduktion af produktionen i blandt andet Kina, som laver dårlige skind. Der begynder at blive færre skind i markedet, og derfor stiger de dårlige skind i pris. 

- De gode skind, som vi laver i Danmark, er der ikke nogen reduktion af endnu – jo vi har en reduktion på farmene, men det er først dem, der skal sælges til næste år – så vi har fuld mængde af gode varer i år, så derfor giver man ikke los på dem, men køber til den pris, der er nu, forklarer Tage Pedersen, og tilføjer:

- Så tendensen, jeg ser for mig, er, at når vi til næste år skal sælge en klart reduceret andel af de gode varer også, så bliver det også til en anden pris. Så jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi sælger stort set 100 procent i øjeblikket. Vi solgte ikke så mange de første dage, men det bliver nok omkring 85 procents salg på auktionen samlet set, vil jeg skyde på. 

- Det er udmærket situationen taget i betragtning.

Kopenhagen Fur melder salgspriser på de forskellige skind ud på mandag, når auktionen er slut.

Markedspodcasten - Recession, dyr palmeolie og bedre tider i svinesektoren?

Lyt med når markedsanalytiker Peter Arendt fra MinAgro forsøger at gøre os klogere på markedets luner.

Fra håb til afmagt i Nordjylland i går

Efter en periode, hvor regn mange steder bremsede høsten, troede man nu endelig på høstvejr i det nordjyske. Men vejret har igen skuffet op mod weekenden.

Medie: Arla-konkurrenter vil også plantevejen

For nylig meldte Arla ud, at mejerigiganten er på vej med en alternativ produktlinje til den traditionelle mælk baseret på planter. Nu melder Naturmælk og Thise Mejeri sig klar til at følge trop.

Landmænd dukkede op i Landsretten til støtte for Ulf Nielsen

Naturplejer Ulf Nielsen og hans advokat håbede på frifindelse ved Landsretten i Viborg onsdag. Endnu engang forsøgte de at overbevise dommeren og lægdommerne om, at der ikke var behov for læskur til Ulf Nielsens heste og anguskvæg, efter at han sidste år blev idømt en bøde på 20.000 kroner. Så mange støtter dukkede op i retten, at retssagen måtte flyttes over i Vestre Landsrets store sal.

Optimisme trods vejrmæssige udfordringer

I landets nordlige egne håber man på, at vejrudsigten holder. Hvis man når at få sået rapsen i denne uge, skal det nok gå, hvis ikke vi får tidlig vinter, lyder det fra LMO i Viborg og Agrovi i Nordsjælland

En misforståelse at landbruget stadig fører krig mod kvælstof

- Jeg er lidt skuffet over, at landbrugets organisationer og øvrige aktører ikke stiller sig mere skeptisk overfor det gavnlige i at vedblive med at føre krig imod kvælstof (N), skriver Jørn Rasmussen. – Miljøministeriet bør anmeldes for at krænke proportionalitetsprincippet, mener han.
Side 1 af 1612 (32224 artikler)Prev1234567161016111612Next