Dyrenes vagtcentral sikret
DYR Nødstedte svaner, påkørte hjorte, sårede hunde og andre dyr i nød kan ånde lettet op. Med den nye finanslov sikrer regeringen og aftaleparterne nemlig Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral en bevilling på i alt otte mio. kroner i 2020. - Dyr skal ikke lide, så jeg er rigtig glad for, at vi har fundet penge til, at dyrenes vagtcentral kan fortsætte sit gode arbejde.
Hvad enten dyr er ofre for uheld eller for vanrøgt, så skal vi kunne komme dem til undsætning, siger fødevareminister Mogens Jensen. Vagtcentralen er døgnbemandet og drevet af Dyrenes Beskyttelse. Sidste år hjalp medarbejderne mere end 137.000 dyr, og det tal bliver formentlig endnu højere i år. Har man brug for at komme i kontakt med Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, kan man ringe på 1812.