SLF gentager speeddating ved dyrskuet

Fredag den 3. juni er folketingsmedlemmerne Anni Matthiesen og Hans Chr. Schmidt klar til at stå ansigt til ansigt med gæsterne på Sønderjysk Landboforenings stand ved dyrskuet.

De to Venstrepolitikere Anni Matthiesen og Hans Chr. Schmidt er takket ja til at være med til en runde speeddating på SLFs stand ved dyrskuet. Det sker fredag den 3. juni klokken 13.30.

Det bliver nærmest som om, at ringen slutter, når Sønderjysk Landboforening ved Det Sønderjyske Fællesdyrskue følger op på nogle af de debatter, som fandt sted ved SLFs Folkemøde den 12. maj i Jels.

SLF vil fredag den 3. juni gentage succes’en med speeddating, som var et af programindslagene ved folkemødet – landbrugserhvervets første – i Jels.

To af de politikere, som var med ved de to debatcaféer ved folkemødet, har takket ja til at mødes med gæsterne på SLFs stand ved dyrskuet. Det er de to Venstrepolitikere, Anni Matthiesen og Hans Chr. Schmidt, som er klar til at mødes ansigt til ansigt til en uformel dialog. SLFs speeddating ved dyrskuet foregår fra klokken 13.30.

Udover det politiske indslag fredag eftermiddag vil der på SLFs stand være rig lejlighed for at mødes til netværk samt til en faglig snak med en stribe af de rådgivere, som er med på standen.

Emnerne er mange, og flere af dem er højaktuelle. Det gælder ikke mindst de mange spørgsmål, som rejser sig omkring eksempelvis sol og vind, el-tjek samt ESG.

Men desuden er der fokus på BusinessRate, selskabsrådgivning, planteavl, mulighederne for alternativ finansiering gennem Ingreen Crowdfunding, vandplanerne samt Spar Bonde.

SLF er at finde på stand E4.

Læs også