Energiselskab med fingeren på el-pulsen

Energiselskabet OK a.m.b.a. er blandt de store udbydere af blandt andet olie, benzin, varme og el. Selskabet er også blandt udstillerne på Landsskuet i Herning, hvor man foruden el også præsenterer benzinkort og anden energi. Senest har man udvidet med el-tankning af strøm til elbilister, der skal på rejse fra Billund Lufthavn

For elbil-bilister, der skal på forretningsrejse eller ferie med afgang fra Billund Lufthavn, er der blevet flere muligheder for at tilslutte elbilen til en ladestander. Energiselskabet OK - med hovedsæde i Viby ved Aarhus, er den seneste operatør af ladestandere på det enorme parkeringsareal. Selskabet er også blandt udstillerne på Landsskuet i Herning

For elbil-bilister, der skal på forretningsrejse eller ferie med afgang fra Billund Lufthavn, er der blevet flere muligheder for at tilslutte elbilen til en ladestander.

Energiselskabet OK - med hovedsæde i Viby ved Aarhus, er den seneste operatør af ladestandere på det enorme parkeringsareal. Selskabet er også blandt udstillerne på Landsskuet i Herning, hvor man foruden el også præsenterer benzinkort og anden energi.

Behovet for ladestandere er stigende. Ind til videre har OK opsat i alt fem ladestandere med to udtræk ved hver på 11 kW.

Tank brændstof eller strøm

Der er flere operatører, som har ladestandere ved Billund Lufthavn, men at de seneste ladestandere er fra OK giver god mening for Peter Rossel, der er afdelingschef for parkeringsfaciliteterne i Billund Lufthavn.

- Der er jo en OK tankstation ved indkørslen til lufthavnen, og selvom den ikke ligger i vores regi, er der god synergi i, at vi også har valgt at have ladestandere fra OK på vores areal, siger han.

Kenny Bremerstent, distriktschef i OK, løfter også sløret for, at det er planen at installere en lynladestander netop ved OK tankstationen.

- På den måde kan vi også hjælpe de kunder, som har brug for en hurtig ladning til at køre hjem efter at være landet fra ferie, eller hvis man alligevel holder og venter på at samle bekendte op, hvor deres fly er forsinket, siger han.

Udfordringer med strøm

Elbilernes store indtog på det danske marked giver dog nogle helt praktiske udfordringer, som også mærkes hos Apcoa, som ejer og driver parkeringsområdet ved Billund Lufthavn. Der er behov for flere ladestandere, men udfordringen er infrastrukturen, som andre i branchen også oplever, og det at kunne trække den nødvendige strøm. Især yderområderne af parkeringsarealet giver udfordringer.

- Flere ladestandere kræver, at vi trækker nogle flere ampere, og det er vores installationer ikke bygget til oprindeligt. I yderområderne af vores parkeringsareal, er der eksempelvis kun trukket strøm til at forsyne belysningen, så det er ret omkostningstungt at trække den nødvendige strøm til ladestandere derud, siger Peter Rossel.

Følger udviklingen

- For mig handler det om at have en finger på pulsen og følge belægningen på de standere, vi allerede har. Det koster som bekendt meget at investere i flere ampere, så det skal give mening, siger Peter Rossel.

I nærmeste fremtid bliver yderligere to ladestandere fra OK sat op, og man kan altid gå ind på OK’s app og se placeringerne, ikke kun i Billund Lufthavn, men også i resten af landet. Betaling over appen er også mulig.

-Vi har haft en rigtig god dialog med OK undervejs, og vi har planer om at opsætte flere ladestandere efter behov, siger Peter Rossel.

I Billund Lufthavn står Apcoa som ejer af parkeringsarealerne og parkeringshusene og dermed for alt vedligehold af arealerne, men også de services, som lufthavnen tilbyder de rejsende, hvis de parkerer i området. I alt er der på nuværende tidspunkt 14.000 parkeringspladser, og til sommer, når højsæsonen melder sig, regner man med fuld belægning.

En del af Apcoas service på parkeringsområdet er også, at de kan flytte bilen, når den er færdigopladet, så den ikke skal optage en ladestander i en eller to uger, mens man er bortrejst.

Sponsorpenge går til at redde dyr i nød

Dyrenes Beskyttelse hjælper dyr i nød. Danskerne kan gratis ringe til organisationens vagtcentral på alarmnummeret 1812 hele døgnet rundt alle ugens dage. Herfra sender Dyrenes Beskyttelse hjælp ud til dyret, der efterfølgende kommer på et af foreningens 10 dyreinternater eller et af de 30 vildtplejestationer.

Som støtte til sit arbejde med at hjælpe dyrene har Dyrenes Beskyttelse netop modtaget en sponsorcheck på 352.877 kroner fra det danske energiselskab OK. Støtten er et resultat af Dyrenes Beskyttelses sponsoraftale med OK.

- Pengene går til at redde dyr i nød og sikre en bedre dyrevelfærd. Det er en god måde for vores medlemmer og støtter at give lidt ekstra til dyrene, uden det koster dem selv ekstra. Vi er superglade for samarbejdet med OK. Det giver god mening, for vi kører selv rigtig mange kilometer, når de nødstedte dyr skal fragtes videre til internater eller vildtplejestationer, og vi bruger naturligvis OK-kort, siger fundraisingchef i Dyrenes Beskyttelse, Tina Engberg.

Koster ikke ekstra at tanke

Aftalen er simpel. Man kan støtte Dyrenes Beskyttelse med fem øre for hver liter, man tanker hos OK.

Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare huske at melde sit OK-kort, sin OK-app eller ApplePay til Dyrenes Beskyttelses sponsoraftale. Så giver OK støtten, uanset hvordan betalingen sker.

Dyrenes Beskyttelse får fem øre ekstra for den samme liter, hvis bilisten desuden køber el hos OK. Og som noget helt nyt kan man støtte med yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan bilister støtte Dyrenes Beskyttelse med i alt 15 øre for hver liter brændstof.

På grund af coronaen har mange organisationer og foreninger gennem de seneste to år haft sværere ved at rejse penge til deres samfundsnyttige arbejde. Derfor har OK ekstraordinært valgt at forhøje alle donationer med 30 procent.

OK støtter foreningslivet

OK har gennem mange år støttet det lokale, danske foreningsliv. Støtten går til forskellige foreninger, lige fra sportsklubber til spejdere og mange andre, som tager ansvar og gør en forskel i nærmiljøet, på landsplan eller internationalt.

OK støtter foreningslivet, fordi virksomhedens tankstationer mange steder spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet. Derfor har det altid virket naturligt for OK at støtte den frivillige indsats og sammenholdet i foreningerne.

- Lige nu har mere end 2400 meget forskellige organisationer og foreninger en sponsoraftale med OK. Vi er meget stolte af vores engagement i det danske foreningsliv, og vi ved, at vores sponsorater er en stor hjælp for de mange ildsjæle, som hver dag yder en stor indsats og gør en forskel for andre, ”siger Steffen Toft Spiele, ESG & Sustainability Partner hos OK.

OK og sponsoratet

OK er et dansk andelsselskab, ejet af cirka 11.500 kunder og forhandlere

OK forsyner boligejere, landbrug og erhvervsliv med brændstof, e-mobilitet, olie, naturgas, varmepumper, el, mobiltelefoni og forsikringer

OK støtter sammen med de lokale OK-forhandlere omkring 2.400 klubber og foreninger over hele landet. Foruden sporten støtter OK bl.a. arbejdet i en række humanitære organisationer, herunder SOS Børnebyerne, Hospitalsklovnene, Kræftens Bekæmpelse mv.

Læs også