Avisen mødte vennerne Christian Holm, Oliver Jespersen, Jonas Broløkke og Christian Rasmussen, da de fredag var en runde på Det Fynske Dyrskue.

- Vi er her primært for at se på maskiner, og der er desværre ingen rigtige nyheder i år og slet ikke så mange maskiner, som der plejer at være, lød det fra Jonas Broløkke med samtykkende nikken fra de øvrige.

Christian Rasmussen var den eneste, der også var på skuet for at udstille.

 

Christian Rasmussen i aktion med sin jyske hingst. Foto: Camilla Bønløkke

Christian Rasmussen i aktion med sin jyske hingst. Foto: Camilla Bønløkke

Jysk hingst

- Min familie har udstillet jyske heste i rigtigt mange år. I år har jeg vores hingst med og den har ved mønstringen i dag (fredag, red.) opnået 23 point og er indstillet til ærespræmie. Desuden er den udvalgt til at konkurrere om at blive skuets bedste hingst.

Christian Rasmussens hingst opnåede en fjerde plads i konkurrencen om skuets bedste. Familien Rasmussens samling af jyske heste vandt den eftertragtede »Skuets bedste«.