Af Karsten Himmelstrup

Landsskuet i Herning er et af højdepunkterne for mælkeproducent Flemming Petersen fra Stensgaard stort set midtvejs mellem Ribe og Vejen.

Han har 300 køer i staldene på ejendommen og er Holstein-mand og aktiv i avlsarbejdet – både hjemme på ejendommen og i flere organisationer samt sælger og eksporterer en del til levebrug.

Men avlen hjemme på ejendommen går ikke i retning af at lave store flotte dyrskue-køer, men derimod sunde gode hverdagskøer, som fungerer godt i stalden. De passer godt til det 27 år gamle og stort set nedslidte malkeanlæg, og desuden liver de op til de avlsmål, som avlsforeningen udstiller. Køernes størrelse er på vej ned, både i Danmark og internationalt i bl.a. USA og Canada, konstaterer Flemming Petersen.

Et andet fast holdepunkt er dyrskuet i Ribe, som betegnes som lokalt, men faktisk tiltrækker udstillere og dyr fra hele regionen og sidste år endog fra Sjælland. Flemming Petersen havde planer om i år at udstille fire køer og en kvie i Ribe. Og det skulle have været de fire afrikanske medhjælpere, som skulle have hjulpet med at trække dyrene, som de gjorde det sidste år. Samtidig nok nok sidste gang, idet tre af de ansatte stopper i løbet af året som en følge af, at der bliver installeret robotter til malkning.

- Det er nogle gode drenge, som er meget interesserede i dansk landbrug og altid i godt humør. De er dygtige og vil gerne arbejde, siger Flemming Petersen.

Han er formand for Vestjyden Holstein og med i bestyrelsesarbejdet i Dansk Holstein, Viking Genetics, som dækker Danmark, Sverige og Finland, samt BoviDanmark.

Aftenfesten samler – også de unge

- Landsskuet i Herning er et supergodt og velbesøgt skue med mange flotte dyr. Interessen for at udstille er stor, selv om vi bliver færre og færre landmænd, og det er imponerende. At vi desuden kan samle 1.550 til aftenfesten er ganske enkelt flot. En meget stor del af dem er unge mennesker på 20-25 år, som kommer udefra bare for at være med til festen. Det er megahyggeligt og dejligt, at de stadig gider os, siger Flemming Petersen.

- Folk søger sammenholdet på dyrskuerne. Der er blevet længere mellem ejendommen, men alligevel er der brug for at snakke fagligt og være sammen med andre kvægfolk og landmænd, siger han.

Ribe er det lokale islæt

Tidligere var vi også med i Varde, men nu står Ribe som et lokalt skue, hvor vi kender og møder en masse mennesker. Vi bor lige ved Kongeåen og har kvier gående dernede, så vi ved, at det kan blive meget vådt, og det gælder jo desværre også Hovedengen, siger Flemming Petersen.

Han bifalder avlsmålene, som de gælder i dag, og hvor målet er totaløkonomi og især at undgå at få døde og syge dyr.

-Det gælder om at lave en hverdagsko, som ikke fejler noget og ikke smutter i svinget, som Flemming Petersen udtrykker det.

Avlsmålene omfatter også fodereffektivitet, som han forventer kommer til at fylde meget mere i fremtiden.

Tror ikke på mere

Selv skal han tilbage til slutningen af 1990’erne, for at finde det bedste resultat på Landsskuet, og det var en ko fra stalden fik 24 point i Herning.

- Det kommer ikke til at ske mere i min tid. Jeg har simpelthen ikke de rigtige køer. Jeg vil dog helst ikke stå sidst, selv om det selvfølgelig kan komme til at ske, når vi ikke er så mange. Man har jo brug for at få gode resultater en gang imellem, og der findes ikke en medlidenhedspræmie, men det handler altså om avlsmål og hvor meget, man går op i det, siger han.

Flemming Petersen er født og opvokset på ejendommen, og det var glæden ved at have med dyr at gøre som gjorde, at han valgte køerne til. Han overtog ejendommen i 1989 med 27 køer og 37 hektar og øgede koantallet året efter til 48. Det antal mente han, man kunne leve af. Siden gik det som for andre slag i slag:

- Da vi byggede en stald til 100 køer sagde, jeg, at hvis det ikke er nok, stopper jeg som mælkeproducent. Men nu har vi bygget til 300 køer og driver 180 hektar, hvoraf de 130 er ejet, siger han.

Han køber en del majs ind og bliver ramt af nye regler som sænker antallet af dyreenheder fra 2,3 til 1,7. I nabolaget skyder solceller op, og der etableres en grusgrav, og en køretur rundt i -marsken har ikke overraskende afsløret, at majsen står dårligt.

Men jeg plejer at være optimist. Det plejer at gå, og det gør det nok også denne gang, siger Flemming Petersen.

Dertil kommer klimaspørgsmålet:

-Når jeg spørger de afrikanske ansatte vil de hjem og have flere og flere køer, fordi de vil have mere og mere mad. Den udvikling kan ikke stoppes, og det bliver altså ikke de mest klimaeffektive landbrug, de bygger op. De får flere dyr men mindre ud af det.

- Jeg er måske lidt gammeldags, men jeg forstår ikke, at det er landbrugets klimaudledning i lille Danmark, som er skyld i, at det regner hele sommeren. Danskerne skulle prøve at komme ud af byerne - de råber på natur, men vil ikke være herude. Jeg er godt klar over, at vandhuller er fyldt op, og at der er steder, der ikke skal dyrkes, men vi har fået flere træer og flere levende hegn og har et flot landskab, siger Flemming Petersen.