For dyrt og uden ønsket effekt. Efterafgrødekravet fik hårde ord med på vejen, da LandboSyd mandag eftermiddag havde inviteret politikere til møde i Kliplev. – Man er ved politisk at regulere landbruget ihjel, lød et af budskaberne
EFTERAFGRØDER Formålet omkring efterafgrødekravet er klart formuleret ifølge Landbrugsstyrelsen: ”At mindske kvælstofudvaskningen fra det tidspunkt hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny afgrøde det følgende forår”.
Men det er langt fra virkeligheden, hvis man spørger Helge Lorenzen, der er faglig-politisk rådgiver hos LandboSyd, og som har arbejdet intenst omkring vandområdeplaner og efterafgrøder. Han var blandt indlægsholderne, da LandboSyd forleden havde inviteret folketingspolitikere, regionspolitikere og kommunalpolitikere til ”halmballemøde” hos planteavler Svend B. Hansen nær Kliplev om vandplaner, spildevand og efterafgrøder.
- Det bliver ganske enkelt umuligt at så efterafgrøder nok, påpegede Helge Lorenzen, der heller ikke mener, at der er fokus nok på alle de andre faktorer og kilder til kvælstof i de indre danske farvande.
Nærmere betegnet de mange tusinde tons kvælstof, der kommer fra landene omkring Danmark – ikke mindst Østersø-regionen. Og dernæst store udledninger af spildevand fra kommunernes spildevands-rensningsanlæg, samt tilladelser til udledning af store slammængder.
- Det er et kæmpe problem, at landspolitikerne regulerer landbruget væk, uden at vandmiljøet bliver bedre af det. Det nytter ikke at regulere mere – landbruget reguleres ihjel, konstaterede Helge Lorenzen.
Han langede ikke mindst ud efter kommunerne, som han dels ikke mener oplyser de korrekte værdier om spildevand, ligesom han ikke mener, at de danske spildevands-rensningsanlæg renser nær så godt for eksempelvis fosfor, som man ser tilsvarende anlæg i for eksempel Sverige og Polen, gøre.
Store ekstraudgifter
Det er især den store ekstraudgift, som de pligtige efterafgrøder påfører landbruget, som er i fokus.
For beregninger viser, at det for mange landmænd bliver dyrt – endda meget dyrt, at imødekomme efterafgrødekravet.
Ved mødet i Kliplev kunne afdelingsleder hos LandboSyd, Torben Bøgh Christensen, fremlægge regneeksempler på, hvor dyrt efterafgrødekravet kan blive for den enkelte landbrugsbedrift.
Som eksempel til at illustrere konsekvenser af efterafgrødekrav, brugte han eksemplet med mere vårsæd i forhold til vintersæd målt på 25 udvalgte bedrifter.
Og hvor han bruger en prisforskel på fem kroner pr. hkg (100 kg) før høst, der så voksede til 17 kr. pr. hkg efter høst, med de udgifter der er i forbindelse med høst af afgrøderne.
Fordelt ud på hektarerne med afgrøder giver det de størst beregnede tab på henholdsvis 850.000 kroner pr. bedrift ved fem kroners differencen, mens det ved de 17 kroners difference kan løbe op i godt 1,2 mio. kroner.
Lydhøre politikere
Tre folketingspolitikere havde takket ja, til at deltage ved mødet. Det var de to venstre-politikere Eva Kjer Hansen og Ellen Trane Nørby, samt Henrik Dahl fra Liberal Alliance.
Formand i LandboSyd, Mogens Dall, understregede, at man havde inviteret politikere fra alle partier.
Og mens de tre folketingspolitikere samstemmende især pegede på den komplicerede forhandlingssituation i Folketinget, når talen falder på landbruget, hersker der ingen tvivl om de tre politikeres egen støtte og opbakning omkring landbruget og hele fødevareerhvervet.
Eva Kjer Hansen fremhævede landbrugspakken, som kunne have fået et betydeligt bedre afsæt, hvis den politiske velvilje i Folketinget, havde været bredere og bedre.
De tre politikere opfordrede til, at man i landbruget øger dialogen og samarbejdet med både lokale kommunal- samt regionspolitikere.
- Vejen er ofte kortere dér, konstaterede Henrik Dahl.
Blandt regions- og kommunalpolitikerne blev der også ytret vilje og ønske om endnu mere samarbejde med landbruget.
Blandt andet fra borgmester i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen, (V).
- Kommunen er meget interesseret i, at de indre farvande ikke ”vender bunden i vejret”. Vi har en fælles opgave i det hér. Men et lyder for mig også som om, at det meste kommer udefra, så EU bør vel være med i det, lød det fra borgmesteren, omkring problematikken med udledning af kvælstof fra både kommuner såvel som landbrug.