Advokat: God chance for at opnå opsættende virkning
For sent såede efterafgrøder giver kæmpetræk på 27 kg N pr. hektar året efter. Dertil skal lægges, at landmanden ikke modtager de 25 kg N, det forudsættes i gødningsregnskaberne, idet efterafgrøder har ikke samme N-værdi ved såning f.eks. i september, lyder det fra Agerskovgruppens Jens Iversen.
- Vi har beregnet det økonomiske tab for en række landmænd – og tabene er voldsomme, lyder det fra Jens Iversen, landmand fra Christiansfeld og medlem af bestyrelsen i Agerskovgruppen.
Som Effektivt Landbrug kunne fortælle i weekenden, har Agerskovgruppen nu stævnet Miljøministeriet for det samlede pres fra alle obligatoriske efterafgrøder.
Samtidig har gruppens advokat, Hans Sønderby Christensen, indgivet begæring om opsættende virkning på fristen for udsåning af de obligatoriske efterafgrøder. Sker det, suspenderes de obligatoriske efterafgrøder, indtil stævningen er afgjort.
Opsættende virkning er imidlertid ikke noget, som domstolene strøer om sig med. Men ifølge Hans Sønderby Christensen er der noget at gå efter i efterafgrøde-stævningen.
- Man kan ikke først indrømme rettigheder i en lov og så fjerne dem administrativt. Under alle omstændigheder strider den type usikkerhed efter min juridiske vurdering imod landmændenes EU-beskyttede retssikkerhedsprincip. Agerskovgruppen har derfor efter min vurdering en god sag i begæringen om at opnå opsættende virkning, vurderer advokaten, der mener, at opsættende virkning skal redde landbrugspakkens forbedringer.
Umulig så-frist
Ifølge Hans Sønderby Christensen har Agerskovgruppen anlagt stævning mod det samlede efterafgrødepres på landmændenes produktion i form af tilsammen 40-50 procent på mange ejendomme med husdyrefterafgrødekrav, obligatoriske efterafgrøder og nu også målrettede efterafgrøder.
Agerskovgruppen og advokaten ønsker desuden opsættende virkning for at redde landbrugspakken på den korte bane. Efter deres vurdering er landbrugspakken i fare, fordi landmændene bliver trukket for ikke at overholde, hvad de betegner som en umulig så-frist.
Han pointerer, at den gennem flere år har været sådan, at der har måttet dispenseres for såtidspunktet den 20. august, fordi landmændene ikke har kunnet nå at så de obligatoriske efterafgrøder inden denne dato.
- Landmændene modtog mere gødning ved en lov, og derfor kan ministeriet ikke trække forbedringerne tilbage administrativt. Mine klienter oplyser mig, at staten godt ved, at landmændene ikke kan nå at overholde datoen på forhånd, og at resultatet derfor bliver med de her meget betydelige administrative sanktioner, at landbrugspakkens forbedringer nu i realiteten annulleres.
- Når staten godt ved, at det er det, den gør, er det efter min juridiske vurdering en betingelse for gyldigheden, at det kommer frem i lyset i en ny lovgivningsproces. Man kan som nævnt ikke først indrømme rettigheder i en lov og så fjerne dem administrativt. Agerskovgruppen har derfor efter min vurdering en god sag i begæringen om at opnå opsættende virkning, vurderer Hans Sønderby Christensen.
Ødelagt sædskifte
Per 1. august kommer endnu flere til. Og det er landmændene nødt til at tage juridiske skridt imod, pointerer landmand Jens Iversen, Christiansfeld, der er bestyrelsesmedlem i Agerskovgruppen.
- Det samlede efterafgrødepres på vores bedrifter tvinger en stor del vintersæd ud af vores marker og dermed en mindre fødevareproduktion. Husdyrefterafgrøder, pligtige efterafgrøder, inklusive MFO og nu også målrettede efterafgrøder på tilsammen op til 40-50 procent af vores marker ødelægger vores sædskifte og dermed vores fødevareproduktion.
- Staten ved godt - hvad enhver kan regne ud - at når det de seneste år ikke kunne nås for mange at så efterafgrøder inden 20. august, så kan det heller ikke lade sig gøre at lægge mange flere efterafgrøder oveni, siger Jens Iversen.
Dobbelttræk på N
Konsekvensen er ifølge landmanden et kæmpestort træk på 27 kilo N pr. hektar året efter, når landmanden kommer »for sent«.
Desuden modtager vi ikke de 25 kg N, som det forudsættes i vores gødningsregnskaber, at vi modtager året efter, for efterafgrøderne har ikke samme N-værdi ved såning f.eks. i september. Det er altså helt uoverskueligt, hvad det koster os, siger Jens Iversen og kalder det indkalkuleret, at landmændene taber N-kvote på efterafgrødekomplekset. Han tilslutter sig derfor advokatens vurdering af, at der er en chance for, at man opnå at få opsættende virkning.
- Vi har beregnet det økonomiske tab for en række landmænd – og tabene er voldsomme, lyder det fra Jens Iversen.
I weekendens Effektivt Landbrug stod landmand Holger Iversen, Augustenborg, frem med beregninger fra LandboSyd, som viste, at han har et tab på 2.724 kroner pr. hektar efterafgrøder.
