Alm. Brand Group målretter indsats til nedlagte landbrug
Antallet af nedlagte landbrugsejendomme i Danmark stiger. Det får nu Alm. Brand Group til at udvide samarbejdet med sine mange pengeinstitut-partnere og målrette indsatsen over for kunder, der udlever drømmen på landet.

Antallet af nedlagte landbrug er faldet med knap 22 procent i Syddanmark. Arkivfoto
Nu får de ejere af nedlagte landbrug, som samtidig er kunder i en af de mere end 30 banker og sparekasser, der indgår i Alm. Brand Groups banksamarbejde, tilbudt rådgivning om og køb af forsikringer, der er målrettet netop dem og deres meget forskelligartede behov.
Der sker eftersom flere og flere landbrugsejendomme nedlægges i takt med, at landbrugsvirksomhederne bliver større og færre. Det anslås, at der i dag er et sted mellem 120.000 og 125.000 nedlagte landbrug i Danmark.
Det skriver Alm. Brand Group i en pressemeddelelse.
- Det er det tætte samarbejde mellem den enkelte pengeinstitutrådgiver og Alm. Brands landbrugsassurandør, der er afgørende for at spotte kundens behov rettidigt. Mange af vores assurandører og rådgivere har selv en baggrund i landbruget, og vi tilbyder derfor konkret rådgivning og individuelle løsninger med afsæt i egne erfaringer, siger Helle Kjærgaard, der er direktør for landbrug i Alm. Brand Group, og tilføjer:
- Via det tætte samarbejde opnår vi mulighed for, at rådgiverne bringer os i spil i rette tid og på rette sted og på den rigtige måde.
Målrettede indsatser
Forsikringsmæssigt adskiller landbrugsbygninger sig fra traditionelle boligformer som villaer og parcelhuse, og derfor er det en god ide at få rådgivning fra specialister med indsigt i de særlige forhold, der gør sig gældende på landbrugsejendomme.
Kunderne opnår ved tegning af flere forsikringer automatisk fordele. Hvis kunden har en rejse- eller ulykkesforsikring, er der blandt andet adgang til online lægehjælp via »Hej Doktor«. Det er en service, som er en rigtig god hjælp, når der er langt til nærmeste læge, eller der er brug for råd og vejledning fra en læge uden for den normale konsultationstid.
I efteråret lancerede Alm. Brand Group »Landbrugsforsikring« i banksamarbejdet. Det er en mulighed, som opstod efter sammenlægningen af Alm. Brand og Codan sidste år.