Ny ejendomsvurdering kan få større konsekvenser
Ejer man en af de landejendomme, der kan skifte karakter ved indførelsen af ny vurderingssystem, skal man sørge for at reagere i tide. Sådan en ændring har nemlig flere konsekvenser.

Foto: Colourbox
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Vurderingsstyrelsen udsender fra d. 11. april en skrivelse til dem, som har ejendomme indenfor kategorien: Beboelsesejendom, Landbrug- eller skovejendom og som udgangspunkt har under 15 hektar jord – og som styrelsen mener skal skifte status til ejerbolig – eller omvendt.
- Hvis Vurderingsstyrelsen ændrer kategorien, kan det betyde noget for værdiansættelsen af din ejendom og den løbende beskatning. For eksempel vil den lave skat på boligen ud fra den såkaldte »bondegårds-regel« forsvinde, fortæller skatterådgiver hos LandboSyd, Eva Sandager.
En ændring i kategori kan også få betydning for dit fradrag for driftsudgifter, anvendelsen af virksomhedsordningen og beskatning ved afståelse af ejendommen.
- Det er derfor vigtigt, at du reagerer i tide, og gerne får en rådgiver til at hjælpe dig med vurderingen af sin ejendom, siger Eva Sandager.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































