I sidste uge blev den økologiske bedrift, Lindegårdens Økobrug, der ligger udenfor Tarm, sat til salg. Og det har vakt pæn interesse, fortæller ejendomsmægleren.
Flere af de dyreste ejendomme, man kan finde på landbrugsmarkedet.dk, har været til salg i et stykke tid. Men der kommer også i ny og næ nye til, og lige præcist noget sådant skete i sidste uge. Her satte EDC i Videbæk den økologiske ejendom Lindegårdens Økobrug til salg.
Lindegården består af fem ejendomme, en hovedejendom med mælkeproduktion, en udlejet kvieejendom og tre bygningsløse landbrugsejendomme.