Afgørelser om kategorisering ventes i juni
Skattejurist Benedikte Boisen Rolighed opfordrede til, at man holder øje med brevene i e-Boks. Afgørelser på ejendomsvurderingerne ventes at komme i indbakken til juni.

- Husk det kun er det skattemæssige, der ændres ved den nye vurderingslov. Det er ikke Landbrugsloven. Så der er stadig bopælspligt ifølge Landbrugsloven, påpegede Benedikte Boisen Rolighed. Fotos: Camilla Bønløkke
Da skattejurist Benedikte Boisen Rolighed fra Landbrug og Fødevarer for nogle uger siden informerede og svarede på spørgsmål, da Fyns Familielandbrug holdt infomøde om de nye ejendomsvurderinger, fortalte hun blandt andet om de mange indsendte indsigelser, og at Vurderingsstyrelsen stiler efter at få afgørelserne sendt ud inden den 1. juni. Herefter er der seks ugers klagefrist, hvor der kan klages til Skatteankestyrelsen.
- Vær opmærksom på, at I skal tilvælge overgangsordningen - om I vil bruge den eller ikke - i den her seks ugers periode, lød opfordringen fra skattejuristen, der kunne fortælle, at det hele forhastes igennem, fordi man i år gerne vil sende de foreløbige vurderinger ud til alle ejerboliger i november. Derfor skal Vurderingsstyrelsen vide, hvilke boliger de skal sende ud til.
Overgangsordningen er den mulighed, man har for at blive i den kategori, som man var før omkategorisering. Det er kun, hvis man bliver omkategoriseret fra landbrug til ejerbolig eller fra ejerbolig til landbrug, at overgangsordningen er en mulighed. Ikke hvis man er kategoriseret som erhvervsejendom.
Frem til lovændringerne der blev meldt ud onsdag den 3. maj, var det muligt at ryge ud af overgangsordningen, hvis man foretog ændringer på ejendommen, frasolgte noget jord eller solgte ejendommen. Nu er det blevet til, at man kun kan ryge ud, hvis man frasælger ned til to hektar jord eller sælger ejendommen.
Hold øje med brevene
Ændringen er lovmæssigt vedtaget, men loven skal nu hasteændres, hvilket den, ifølge Benedikte Boisen Rolighed, først kan blive i starten af juni. Der bliver derfor sendt et ekstra brev ud om den nye overgangsordning.
- Så det er vigtigt, at I orienterer jer om, hvad der står i de her breve. I kommer til at få både en afgørelse, hvor der kommer til at stå noget om valg af overgangsordning, og så kommer I til at få et ekstra brev omkring den nye overgangsordning.
Skattejuristen pegede blandt andet på, at der i brevene gerne skal informeres om konsekvenserne ved at vælge overgangsordningen eller ej. For eksempel hvis en landbrugsejendom går fra at blive ejerbolig, hvor der ikke er avancebeskatning på bolig, hvilket der skal tages højde for, hvis man står overfor et salg.
- Husk det kun er det skattemæssige, der ændres ved den nye vurderingslov. Det er ikke Landbrugsloven. Så der er stadig bopælspligt ifølge Landbrugsloven, påpegede Benedikte Boisen Rolighed.
Pas på forpagtningskontrakten
Skattejuristen forklarede nærmere omkring de øvre og nedre grænseværdier i forhold til, hvilken kategorisering ejendommen falder ind under. Fremover kan ejendommen kun gå ind under én kategorisering – den der vejer tungest i forhold til kriterierne for, om man er landbrug, ejerbolig eller erhverv. Der ses blandt andet på driftsbygningerne og arealanvendelsen, og der skelnes mellem ekstensivt og intensivt landbrug.
- Det er lige meget, hvem der driver jorden. Det man så bare skal være opmærksom på er, hvordan I får udformet kontrakten. Hvis jorden forpagtes for at lægge den ud i de her fire procents-brak, så kan det lige pludselig blive dårligt, for dig der bortforpagter frem for, at jorden blev drevet med plov eller harve. Så arealet må ikke bare lægges brak. Det kan få betydning for kategoriseringen, påpegede Benedikte Boisen Rolighed, der endvidere kunne fortælle, at ejendommene løbende vil blive vurderet hvert andet år.

- Vi mangler nogle konkrete tal. Vi skal vide, hvad det koster. Her er ikke et eneste tal på, hvad det ender med, lød det fra Jørgen Christensen fra Ronæs (th).
- Vi mangler tal
Jørgen Christensen har syv hektar jord ved Ronæs. Han var også mødt frem til mødet om ejendomsvurderinger, hvor han efterlyste tal.
- Vi mangler nogle konkrete tal. Vi skal vide, hvad det koster. Her er ikke et eneste tal på, hvad det ender med, lød det fra Jørgen Christensen, der igennem mange år drev Ronæs Maskinstation sammen med sin bror, Henning Christensen.
Jørgen Christensen har i dag lejet bygningerne ud, mens de syv hektar jord er bortforpagtet.
- De er bare ude efter at få penge i kassen, påpegede han i kaffepausen.
Jørgen Christensen har ikke selv gjort indsigelse mod omvurderingen af hans ejendom på den fynske vestkyst.
- Jeg har ikke noget imod at betale, men det skal være retfærdigt, sagde han.