bannerPos

BNBO – hvor er vi i dag, og hvor skal vi hen?

Rådighedsbegrænsningerne i BNBO-sager skal altid udløse fuldstændig erstatning til lodsejeren. Der er i miljøbeskyttelsesloven lagt op til, at erstatningen fastlægges »i mindelighed« mellem myndigheden og lodsejeren. Det vil sige, at der indgås en frivillig aftale om erstatningens størrelse.

Søren Nørgaard Sørensen

Advokat (L), Partner HjulmandKaptain
31-07-2019 07:36
Beskyttelsen af drikkevandet har det seneste stykke tid været en højtstående prioritet blandt flere kommuner. Derfor har flere kommuner allerede udstedt forbud mod anvendelsen af pesticider over for landmænd ved boringsnære beskyttelsesområder – også kaldet BNBO.

I 2017 blev der med et bredt flertal i Folketinget vedtaget »Pesticidstrategi 2017-2021«. Strategien var Danmarks handlingsplan for bæredygtig anvendelse af pesticider. Det fulgte blandt andet af denne strategi, at der ved BNBO skulle ske en styrkelse af beskyttelsen af grundvand gennem forbud mod opblanding og påfyldning af pesticider og udvendig vask af sprøjter, samt at der skal udarbejdes en handlingsplan for yderligere initiativer i BNBO.

Dette blev fulgt op af en tillægsaftale, som blev vedtaget den 11. januar 2019 i Folketinget. I denne tillægsaftale blev kommuner pålagt at gennemgå alle BNBO inden udgangen af 2022 med henblik på at vurdere behovet for yderligere indsats til reducering af risikoen for forurening med pesticider fra erhvervsmæssig anvendelse i BNBO.

Det er blandt andet med baggrund i disse aftaler, at en række kommuner er begyndt at have indledende forhandlinger med lodsejere angående rådighedsbegrænsninger ved BNBO.

 

Lovhjemmel

Rådighedsbegrænsningerne, som en kommune kan pålægge en lodsejer i forhold til brugen af sprøjtemidler på lodsejerens ejendom, kan ske med hjemmel i enten miljøbeskyttelseslovens § 24 eller § 26 a.

Forskellen mellem de to bestemmelser er hovedsageligt, at ved rådighedsbegrænsninger efter § 26 a er det et krav, at kommunen har udarbejdet en indsatsplan for den konkrete ejendom/vandindvindingsboring, ligesom rådighedsbegrænsningen kun kan ske i forhold til brugen af pesticider eller nitrater.

Miljøbeskyttelseslovens § 24 er en mere generel hjemmel til beskyttelse af grundvandet mod forurening, og kan angå alle forhold hvor der er en risiko for forurening af grundvandet, ligesom der ikke er krav om, at der udarbejdet en indsatsplan, der er blot krav om, at kommunen skal dokumentere, at der er en reel fare for forurening af grundvandet.

Begge lovhjemler er blevet brugt i forbindelse af kommuner forbud mod anvendelsen af pesticider.

F.eks. har Egedal Kommune – som det er kendt fra medierne – med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24 udstedt forbud og opbevaring af pesticider og ligeledes kendt fra medierne, så udstedte Aarhus Kommune i oktober 2017 et forbud mod anvendelsen af pesticider over for 9 landmænd i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 26 a.

I begge tilfælde har sagerne været indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet, der begge har stadfæstet begge afgørelserne.

 

Processen

Selve udpegningen af BNBO er foretaget af miljø - og fødevareministeren den 1. januar 2019 i »Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer«.

Det er disse områder, som kommunerne er blevet forpligtet til at gennemgå inden udgangen af 2022 med henblik på at vurdere behovet for yderligere indsats for at reducere risikoen for forurening med pesticider fra erhvervsmæssig anvendelse i BNBO.

En række kommuner er allerede begyndt at have indledende forhandlinger med lodsejere angående rådighedsbegrænsningernes omfang og konsekvenserne heraf. Har en lodsejer udsigt til at blive berørt af et BNBO-forbud, så bør lodsejeren reagere, og der er umiddelbart 3 overordnede reaktionsmuligheder/overvejelser, nemlig:

(1) Kan selve lovhjemlen for udpegning af BNBO anfægtes, dvs. er staten overhovedet berettiget til at udstede en bekendtgørelse med det givne indhold, der pålægger kommunerne den nævnte forpligtelse?

(2) Hvis det anerkendes, at kommunerne har den fornødne gyldige hjemmel til at fastsætte begrænsninger, er BNBO så udpeget retmæssigt på ens ejendom, dvs. på et ordentligt og fuldstændigt fagligt grundlag?

(3) Hvis BNBO-udpegelsen er retsmæssigt, hvilken rådighedsbegrænsning vil kommunen da kunne pålægge ejendommen (bl.a. proportionalitet) og hvilken erstatning har man krav på (tabet).

 

Læg en strategi

I sine overvejelser over, hvilken strategi, man skal vælge, så er det vores råd, at man bør vælge den løsning, hvor der er størst chance for at opnå et positivt og brugbart resultat.

Det betyder efter vores vurdering, at fokus bør være på nr. 2 og nr. 3.

Satsning på nr. 1 er problematisk, idet der generelt set er meget vide rammer for staten til at planlægge og regulere miljøforhold, ligesom staten har ret til at pålægge konkrete arealer begrænsninger.

Sådanne særlige bestemmelser med saglige beskyttelseshensyn findes mange steder i dansk lovgivning, og hvis denne fremgangsmåde skulle være ulovlig, så ville meget af den øvrige planlægning, som sker i henhold til dansk lovgivning, også være ulovlig.

Hvis fokus derimod rettes mod nr. 2, så vil der være helt andre gode muligheder for at »udfordre« kommunerne (og i sidste ende staten, der jo har givet kommunerne pålægget) ved en grundig gennemgang af grundlaget med inddragelse af den fornødne faglighed og fagpersoner. Viser sådan en gennemgang, at selve udpegningen er uberettiget (og er kommunen enig i dette), så er sagen jo foreløbigt slut. I modsat fald, dvs. hvor undersøgelsen viser, at udpegningen er berettiget, så bliver det centrale, at indgrebets styrke ikke bliver uproportionalt, og at der fastsættes den rette erstatning.

Rådighedsbegrænsningerne må altså da ikke gå længere, end hvad der er påkrævet, f.eks. hvis der udstedes et generelt forbud mod brug af pesticider på hele ejendommen (eller et for stort areal), hvis formålet med forbuddet kunne være opnået ved mindre indgribende foranstaltninger, f.eks. ved forbud på en del af ejendommen eller et mindre areal. Indgrebets styrke har jo rigtig stor betydning for landmanden og hans fremtidige dyrkningsmuligheder.

Rådighedsbegrænsningerne skal altid udløse fuldstændig erstatning til lodsejeren. Der er i miljøbeskyttelsesloven lagt op til, at erstatningen fastlægges »i mindelighed« mellem myndigheden og lodsejeren. Det vil sige, at der indgås en frivillig aftale om erstatningens størrelse.

Erstatningen skal ske efter almindelige regler om erstatningsfastsættelse på baggrund af en konkret vurdering, hvor bl.a. den hidtidige erhvervsmæssige anvendelse af arealet, markedsprisen og omfanget af de restriktioner, der bliver pålagt ejendommen, indgår i vurderingen – men også ejendommens anvendelsesmuligheder efter restriktionerne.

 

Klagemuligheder

Hvis ikke det er muligt for lodsejeren og myndigheden at blive enige om erstatningen i mindelig, overgår erstatningsudmålingen til taksation. Det betyder, at spørgsmålet om erstatningens størrelse bliver afgjort af Taksationskommissionen, der er en uafhængig offentlig myndighed.

Hvis man er utilfreds med den erstatningsudmåling, som Taksationskommissionen fastsætter, er der mulighed for at indbringe erstatningsudmålingen for Overtaksationskommissionen og efterfølgende domstolene.

Hvis man er uenige i selve grundlaget for, hvorvidt der skal pålægges rådighedsbegrænsninger, skal sagen indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse kan efterfølgende indbringes for domstolene. Det er blandt andet det, der er sket i sagerne vedrørende forbud mod pesticider i Egedal Kommune og Aarhus Kommune.

Der er mange penge på spil for lodsejerne, der berøres af BNBO, og det er centralt at være godt klædt på i forhandlingerne med kommunen. I den forbindelse kan der kun opfordres til, at man er proaktiv og får lavet sit hjemmearbejde ordentligt før første møde. Ellers kan man sagtens ende som endnu større taber i sagen (end man måske i forvejen føler, at man er). 

 

Demo kan hjælpe til valg af såmaskine

VKST viser et bredt udsnit af nye såmaskiner på en stor sådemo tirsdag den 3. september på Ny Lellinge ved Køge.

Sådan forebygger du havrerødsot i vintersæd

Fra 16. september kan forekomsten af bladlus i vinterbyg og -hvede i tidligt såede marker i milde områder følges. Bladlusene kan overføre havrerødsotvirus, oplyser Seges.

Høstdagene skal prioriteres

Høsten er i disse dage udfordret af regn og en ustabil vejrudsigt. Det kræver øget omtanke og fokus for bedst muligt resultat. Planteavlskonsulent giver gode råd til fokusområder.

Flottere smågrise og tilvækst på op imod 550 gram på nordjysk bedrift

Grisene har det godt på Nørregaard i Nordjylland. En del af æren tillægger gårdejer Ole Mathiasen sit samarbejde med DLG og Vilofoss, der har ført til et skifte af foder og mineralblandinger til smågrisene. Mavesundheden er gennem det seneste år forbedret, og tilvæksten er steget fra 480 gram til op imod 550 gram pr. dag.

KMP-fuldfoderanalyse – et billigt men godt alternativ til kemiske analyser

For at sikre sig, at fuldfoderet konstant holder den samme kvalitet, er det muligt at få foretaget en hurtig og billig analyse på Seges’ laboratorie i Skejby.

Majsen har rejst sig

Tilbage i maj måned stod væksten stille i majsen på grund af kulde, men kvælstoffet var stadig tilgængeligt i jorden, da vi fik vand og varme - og så gik det stærkt.
Side 1 af 1607 (32122 artikler)Prev1234567160516061607Next