- Fungerer som en komave
Fra reaktorerne på Kerteminde Biogas kommer foruden den rensede metangas til forbrugerne et næringsrigt gylleprodukt tilbage til leverandørerne og andre lokale landmænd.
Viktor Sipos, der er driftsleder på biogasanlægget, tager her en prøve af metangassen på toppen af reaktorerne, med udsigt til Kerteminde by og fjord i baggrunden. Fotos: Erik Hansen
Skal Hans Luunbjerg bedst forklare, hvordan et biogasanlæg fungerer, bruger han sammenligningen med en komave.
- Vi fodrer anlægget med forskellige ingredienser, som fordøjes i maven (bakterier forrådner materialet i reaktoren, red.) med afgivelse af en masse metangas og affaldsstoffer (gødningen, red.).
I fortanken til biogasanlægget tilføres svine- og kvæggylle, mens en fastere biomasse som dybstrøelse fra lokale kvægbrugere og fra Pilegårdens egne to kylllingestalde læses i en mixer med gummiged.
Et tons i timen
- Vi bruger også egen halm og kasserede halmballer fra kolleger, og får frøafrensning fra DLF. Desuden tager vi inden længe et efterslæt på vore frøgræsmarker i stedet for afpudsning, fortæller indehaveren af Kerteminde Biogas.
Hver time tilføres et tons biomasse samt andre restprodukter fra industrien, blandt andet sojamelasse, som hentes på DLG’s foderfabrik på Odense Havn. Det bliver til i alt 100 tons dagligt, som på 90 dage gennem processen i anlægget dagligt afgiver 9.000 kubikmeter metangas.
Gassen samler sig øverst under kuplen på reaktorerne, og ledes videre til filtreringen, inden salget til gasnettet.
Bedre gylle
- Ved indleveringen af gyllen fra vore faste leverandører og egne kyllinger, bliver den analyseret, og gennem hele processen tages analyser for at sikre både renheden, men også indholdet af næringsstoffer af den afgassede gylle. Faktisk udarbejdes et gødningsregnskab for biogasanlægget, forklarer Hans Luunbjerg.
Gyllen kommer fra Lars Juel Hansens svineejendomme samt lokale kvæggårde, der sammen med øvrige lokale landbrug får den afgassede retur.
- Med opblandingen og afgasningen opnås et bedre mere næringsrigt nitratprodukt for planterne og en gylle, som lugter mindre, fremhæver Hans Luunbjerg, som håber, at også restproduktet i biogasprocessen, CO2’en, en dag også vil kunne udnyttes, måske til svejsemaskiner eller sodavand.
Han fortæller, at man er med i et EUGP-projekt med netop det formål yderligere at optimere den i forvejen CO2-neutrale biogasproduktion.
