Danmark er det land i Europa, hvor der er solgt flest New Holland-entreprenørmaskiner. Det fejrede New Holland forleden dag ved at give alle de danske forhandlere en europamesterpris med hjem i bilen fra et årligt kick off-møde.
- Dette er en pragtpræstation ud over alle grænser siger Martin Tornøe, der er salgschef for New Holland entreprenørmaskiner
– Vi ved, vi har et stærkt netværk, der yder en helt unik service, men at vores lille land skal kunne vinde over lande som Tyskland, Frankrig og England, havde vi ikke drømt om.
Specielt når talen falder på rendegravere og gummigeder er Martin Tornøe yderst tilfreds med indsatsen.
– Vi har i 2019 haft fokus på disse to produkter og kan nu se, at vi har en betydelig markedsandel på gummigeder. Vi har længe vidst, vi har et godt produkt og vores kunder er enige med os, kan vi se. På rendegravere er vi igen over 50 procent markedsandel, hvilket er meget flot, udtaler Martin Tornøe.
mip