Det går fremad, når David Iversen, Iversens Markservice, eller hans medarbejder sætter sig bag rattet og trækker en af de to hollandsk producerede Bos-kilverdozere hen over jorden. Hurtigt fremad.

Den primære opgave for maskinerne er at plane marker ud, så overskudsvandet løber af i stedet for at samle sig i våde pletter – en metode, der er meget udbredt i Holland, men ikke har vundet helt så meget frem i Danmark, hvor David Iversen ud over sig selv kun kender til to andre, der kan udføre den slags opgaver.

Lige nu står den store af dozerne dog spændt bag den bæltedrevne Cat på det der snart bliver til en plansilo på en kvæggård ved Tylstrup. Her har den skrællet godt en meter af jorden af og jævnet slagger ud på de 5.500 kvadratmeter i et tempo, som David Iversen er særdeles godt tilfreds med.

- Til sådan en opgave her ville jeg ikke være bange for at konkurrere med en traditionel dozer. Min mand startede mandag middag og fredag ved middagstid var pladsen planet ud og klar til slagger, fortæller David Iversen, der kunne se vognmanden, der kørte slagger komme på noget af en opgave for følge med i den efterfølgende etape.

- De kørte med otte biler den første dag, anden dag kom de med 12 for at følge med, og tredje dag sad der en speditør og sagde »det kan ikke passe, at de kan blive ved med at følge med, nu skal vi nok få dem begravet« og så sendte de 16 biler afsted, men det gik stadig fint med at følge med til at få det jævnet ud.

 

Har fundet sin niche

Med én ansat, to store planeringsmaskiner, en dybdeplov, en rendegraver og lidt maskineri til mindre planeringsopgaver har David Iversen ramt sin niche, og har ingen planer om at sprede vingerne ud som en gængs maskinstation.

- Jeg skal ikke ud at køre gylle ud eller løse nogle af alle de andre opgaver, hvor der er masser af maskinstationer om buddet. Jeg har altid vidst, jeg skulle være selvstændig, men ikke inden for et felt, hvor jeg skal slås med alle mulige andre, siger overfladedræneren, der til gengæld er klar til at rykke ud i hele Jylland fra hovedkvarteret i Nørhalne nord for Aalborg.

- I en niche som den her, kan man ikke nøjes med at køre ud i lokalområdet, siger David Iversen, der efter en start i 2012 med fokus kun på overfladedræning sideløbende med sit job hos Bejstrup Maskinstation, gennem årene har fået flere og flere øvrige entreprenøropgaver ind.

 

Vigtigt med andre opgaver

Sidste år handlede størstedelen af opgaverne godt nok om planering og overfladedræning af markerne – sikkert efter et wakeup-call i det meget våde 2017 – men i år har der været en stor del andre opgaver. Blandt andet den kommende plansilo ved Tylstrup, mens det også er Iversens Markservice, der skal stå for at plane ud til Hobro IK’s kommende kunstgræsbane.

- Opgaverne uden for marken er vigtige for os. Ellers bliver det en noget kort sæson – også selvom vi er begyndt at få flere marker ind hen over sommersæsonen, end vi havde i starten. Det er også sjovt at få andre opgaver ind, og nogle gange får jeg opkald fra folk, som ser nogle muligheder, jeg måske ikke lige havde tænkt på. Det er med til at udvikle tingene og også få mig til at tænke i andre baner, fortæller David Iversen, der dog har et fast princip:

- Jeg vil hjertens gerne lave alle de opgaver, jeg får forespørgsler på og vi finder også altid tid til det, men jeg har den filosofi, at landbruget altid kommer i første række. Det var jo også landmændene, der hjalp mig med at komme i gang, siger entreprenøren, der også kan hjælpe med andre ting i marken.

For eksempel har han for nylig luftet dybdeharven for at gøre en mark med hårdt pakket overskudsjord fra et motorvejsbyggeri ved Silkeborg dyrkbar igen.

 

Stadig stort potentiale

Efterhånden har mange fået øjnene op for overfladedræning som en mulighed på marker, hvor det eksempelvis kan være svært at lægge traditionelt dræn. Så mange, at han sidste år føjede en ekstra kilverdozer og ikke mindst sin første ansatte til virksomheden. Alligevel ser David Iversen stadig et stort uforløst potentiale, når han kører gennem det danske landbrugsland.

- Det var sjovt at se, da jeg i 2017 skulle ned til Hollandske fabrik, der laver kilverdozerne. Der kunne jeg se, hvordan der blev bakset og moslet med at snitte majs på de danske marker, mens hollænderne kørte ligeså fint igennem det med de samme snittere, som kørte rundt i Danmark. Den store forskel er, at det i Holland er ligeså normalt at planere markerne som at pløje, siger han.

- Så der er stadig et stort potentiale herhjemme, for det er simpelhen for dumt at have en stor fin mark med et hul midt i det hele, mener David Iversen, der indrømmer, at våde huller på markerne formentlig skærer mere i hans øjne end hos mange andre.

- Jeg ser dem med det samme, men det er selvfølgelig også det, jeg lever af, griner han og fortæller, at han i vinterhalvåret også bruger mange timer på at komme rundt for at udbrede budskabet om fordelene ved overfladedræning.

- Jeg gør meget ud af at komme rundt og holde fordrage og få en dialog om, hvad overfladedræning kan gøre. Det er vigtigt at få en snak om det, for mange er bange for, at man fjerne al den gode jord med den her metode, men sådan er det ikke. Hvis det var det, ville jeg jo have været nødt til at lukke biksen efter det første år. Det er en gennemprøvet metode, hvor vi hele tide ved nøjagtig, hvor meget muld vi skraber af, siger David Iversen, der ved udbedring af større ujævnheder tager dybdeharven med sig.

- Så vender vi først jorden med harven, så råjorden ligger øverst, inden vi skraber den ned i hullet. På den måde ligger mulden tilbage på den store markflade, mens vi så vender jorden i hullet igen, så mulden også ligger øverst igen her.

 

 

Snart klar med GPS

Mens arbejdet med begge kilverdozere lige nu foregår efter laser hos Iversens Markservice, skal vinterpausen bruges på at installere et 3D GPS-system på den største og nyeste af maskinerne.

- Det kommer til at gøre den forskel, at jeg på de forskellige projekter bare kan få en USB-stick fra landmåleren, som jeg sætter i, og så ved jeg nøjagtig, hvor jeg skal køre. I forhold til arbejdet i markerne betyder det også, at vi kan kortlægge markerne, så vi ved præcis, hvor ujævnhederne er. Det kan blive en stor hjælp, hvis jorden eksempelvis sætter sig over en årrække efter første udjævning. Så finder vi hurtigt stedet igen, så hele marken igen spiller, forklarer David Iversen, der dog stadig regner med at have et nært forhold til sin trofaste laser.

- Nogle mener, at det efterhånden er blevet oldnordisk at køre efter laser, men jeg synes laser er et rigtig godt system. Hvis barer man har fire store batterier ved hånden, kører den altid. Det er ikke så indviklet, som de nyere systemer, hvor det kan være svært at vide, hvad man skal gøre, hvis ikke de fungerer. Det problem har man ikke med laseren.