Landbrugsministeren ærgrer sig over, at EUs ministre tillader at opdyrke eksisterende brak, men vil overveje at udskyde den planlagte braklægning af fire procent af markarealerne.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, åbner for at kigge på kravet om at braklægge fire procent af markarealerne, som ellers skal træde i kraft til nytår som en del af reformen af EU’s landbrugsstøtte.
Det kommer, efter han ellers de seneste dage har kæmpet imod at opdyrke allerede braklagt jord i EU. Den kamp tabte han mandag i Bruxelles, hvor Danmark var de eneste, der talte imod.
Det er dog Danmark selv, der skal beslutte, om man vil opdyrke brak her i landet for at imødekomme fødevaremangel, og det er der altså ikke noget, der tyder på, at regeringen vil gå ind for.
Kan beslutte i forligskreds
Anderledes står det til med villigheden til at kigge på fremtidig brak. I sidste uge lød det ellers fra Socialdemokratiets fødevareordfører Anders Kronborg, at fødevaresituationen efter invasionen af Ukraine stadig ikke var så akut, at man ville bryde de aftaler, man har lavet om blandt andet landbrugsstøtten.
Men allerede mandag var meldingen fra Rasmus Prenh fra samme parti anderledes omkring at anlægge nye brakarealer.
- Det med at tage eksisterende brakjord og pløje op og bruge pesticider, det er jeg i udgangspunktet skeptisk over for, fordi det er meget få fødevarer, man får ud af det, mens miljø og klimaomkostningerne er for store. Det man kan gøre er, at man kan sige, at vi lader være med at tage mere jord ud til brak, og det er en beslutning, vi kan tage i forligskredsen, sagde Rasmus Prehn mandag til pressen i Bruxelles.
SF imod
Om der er opbakming i forligskredsen er dog uvist. Venstre og Konservative har udtrykt ønske om at sløje den nye braklægning, men SF er ikke vilde med tanken.
- Det mener vi ikke, vi skal gøre. Jeg synes, det er en helt forkert beslutning, der er taget af rådet, at man kan opdyrke brakjord, og jeg synes heller ikke, vi skal aflyse fire-procentskravet, siger SF’s landbrugsordfører Rasmus Nordqvist.
Han mener at en eventuel fødevaremangel skal løses på anden vis. Nemlig et mindre fokus på kødproduktion.
- Hvis der kommer en fødevaremangel, bliver det en global fødevaremangel, og den løser vi altså ikke ved, at vi dyrker mere foder til dyr på de her arealer. Det gør vi ved at dyrke de afgrøder, hvor vi får mest mad og mest protein per hektar, og det gør vi ved at dyrke til mere plantebaseret mad og producere mindre kød, for det kræver større arealer, siger Rasmus Nordqvist.
Også andre initiativer
Ud over opdyrkning af brak ville EU’s ministeråd også gå videre med flere andre tiltag for at forhindre fødevarekrise. Det kom man også frem til på ministerrådsmødet mandag.
EU’s landbrugskommisær, Janusz Wojciechowski, fortalte således ved pressemødet mandag aften efter ministerådsmødet, at man har åbnet for at give støtte til fødevaresektoren, hvis der er tab på grund af krigen, på samme måde som man gav landene mulighed for at uddele kompensationer for tab under coronakrisen.
Derudover vil der være oplagring af svinekød på vej, der skal støtte svinesektoren og hjælpe med at holde prisen oppe på svinekød.
GLM-krav 8
-
GLM-krav er krav til »god landbrugsmæssig og miljømæssig stand af landbrugsjord«, og er krav der skal overholdes for, at man som landmand kan få sin landbrugsstøtte
-
Kravene ændres med reformen af landbrugsstøtten, der træder i kraft til nytår
-
Fra 1. januar 2022 lyder GLM-krav nummer 8, at et landbrug årligt skal udlægge fire procent af omdriftsarealet til uproduktive arealer
-
Man må ikke afgræsse brak, bestøverbrak, markbræmmer og småbiotoper, der indgår i opfyldelsen af GLM 8
-
Det er ikke muligt at blive undtaget fra kravet, da der skal gennemføres biodiversitetsindsatser på alle bedrifter
-
Udover kravet om uproduktiv jord vil der også med den nye reform af landbrugsstøtten være mulighed for at få ekstra arealstøtte, hvis man udtager mere end syv procent af omdriften
Kilde: Landbrugsstyrelsen