bannerPos

Roer løfter reproduktionen

Preben Drejer Pedersen kører lige nu i marken hver 14. dag efter friske roer til køerne. Foto: Arne Gejl

AF: TENNA BANG

REDAKTØR, LANDBRUGNORD
21-10-2020 13:24
Preben Drejer Pedersen ser det hvert eneste år på Mosegaarden i Skivum, midt mellem Aars og Nibe i Himmerland. Når han begynder at tilsætte roer i foderrationen, er det ikke kun ædelysten og fedtprocenten i mælken som øges, også reproduktionen får et hak opad.

Preben Drejer Pedersen, nåede ikke mange meter ind i stalden med fuldfodervognen, før de godt 100 malkekøer på Mosegaarden havde opdaget, at der nu igen var roer i. Det var først i september.

- De kan lugte det, siger Preben, som hele tiden har fokus på at producere mælk så billigt som muligt. Roerne giver et dobbelt så højt udbytte som majs, og derfor er de en vigtig del af en billig foderration og dermed også billigt produceret mælk.

Siden september er der blevet taget friske roer op hver 14 dag, som snittes to gange og tildeles den øvrige ration.

Køerne får 20-25 kilo roer pr. ko dagligt og har kvitteret med en fedtprocent i mælken på lige nu 4,65 procent.

Forbedret reproduktion

Ikke alene er køerne hurtigere ved foderbordet og kvitterer med en højere fedtprocent. Preben oplever også en positiv effekt på køernes reproduktion, så snart der er roer i rationen.

- De er tyregale alle sammen, når de skal være det. Der er ingen, der går og gemmer sig, fortæller Preben, som får lettere ved at finde køerne i brunst og få dem insemineret på det rigtige tidspunkt.

For ham er det tydeligt at mærke på køernes reproduktionen, om der er roer i foderet eller ikke.

Simpel foderration

Foderrationen består foruden roer af græs, majs og korn, som dog er reduceret en smule, da roerne igen kom til. Og så er der også rapskager og rapsskrå plus vitaminer og mineraler i.

Det er nyt at tilsætte rapsskrå i foderrationen på Mosegaarden, men de er kommet i, i stedet for soja, da Preben fra nytår skal producere non GM-mælk.

- Det er min erfaring, at soja også hjælper på reproduktionen, som jeg oplever roerne gør. Derfor er det ikke noget problem at undlade soja, så længe jeg fodrer med roer, forklarer Preben, som fra næste år forventer at fodre med roer hele året rundt.

Kalve og kvier elsker også roer

Ikke alene gnasker køerne dagligt roer på den himmerlandske bedrift. Også bedriftens yngste dyr elsker roerne.

- Kalvene får af køernes fuldfoder, fra de er omkring 10 dage gamle. Mange har sagt, at det kan man ikke, for kalvene får roerne galt i halsen, men det har jeg alligevel aldrig oplevet. De elsker også roerne og står fint og tygger på dem, fortæller Preben.

Kviekalvene fortsætter på køernes ration op til løbe-alderen.

Ikke tilfreds med ny sort

Men selvom både kalve, kvier og køer er særdeles glade for roerne, så er Preben Drejer Pedersen ikke helt tilfreds med den nye sort, han har valgt til i år.

Trods udbyttet skønnes at ramme de 20.000 foderenheder, som det plejer, så er der to ting, der nager den himmerlandske mælkeproducent.

- De giver godt og står ufatteligt ens, men de visner hurtigt ned, trods vi har svampesprøjtet. Dog kun en gang, men alligevel. Jo længere vi kan holde toppen grøn desto mere tørstof, så det er lidt irriterende, siger han.

Samtidig valgte han sorten Alisha, fordi roen skulle være mere glat og ren.

- Men den er hverken glattere eller renere, end jeg før har oplevet, så det bliver ikke den sort, jeg vælger til næste år, lyder det fra Preben, som kører i marken én enkelt gang mere efter friske roer inden hele arealet tages op – i alt 8 hektar.

teba@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 55 15 87

Nem sæson i marken

Når Preben Drejer Pedersen tænker tilbage på sine 20 år som selvstændig mælkeproducent på Mosegaarden midt mellem Aars og Nibe, kan han ikke komme i tanke om en sæson i marken, som er gået så let som i år.

- Der plejer næsten altid være et eller andet som driller, siger Preben, som dyrker slætgræs, majs, roer og vårbyg – i alt omkring 100 hektar.

Men i år har alt spillet.

- Der var lige 4. slæt, som blev sat noget tilbage på grund af tørke. Det gav kun omkring 1.000 foderenheder pr. hektar. Men omvendt har vi netop taget 5. slæt og det har aldrig givet så meget før – omkring 2.000 foderenheder pr. hektar, forklarer Preben, som både har oplevet en mængde og en kvalitet over middel og har hentet mellem 10.000 og 11.000 foderenheder hjem pr. hektar i denne slætsæson.

Preben Drejer Pedersen har taget 5. slæt på halvdelen af sit slætareal, resten kommer kvierne til at afgræsse hen over efteråret og vinteren, hvor de, foruden at være i stalden, også kan gå ud som det passer dem. Til foråret skal markerne pløjes.

Selv majsene, som Preben har bandet over tidligere, har ikke givet meget besvær i år.

- De blev taget den 1. og 2. oktober. Kolben var helt færdig, og der kom igen saft derfra. Snitteren viste 30-31 procent tørstof, og planten var stadig grøn. Jeg tror, at det er et af de få år, hvor de har givet over 10.000 foderenheder pr. hektar, fortæller Preben Drejer Pedersen.

Helt fra start har majsene haft medvind.

- Det har været en ok majssæson. Da de begyndte at blomstre kom varmen, så fik de vand, og igen under kornhøsten blev det varmt. Så hvis ikke man kan avle majs i et år som i år, så kommer det til at se skidt ud, griner Preben.

Han har tidligere været noget mere træt af majsene. Ikke som foder, der fungerer de fortrinligt, men hele vejen indtil de kommer ind på foderbordet har nogle år givet store udfordringer hos den himmerlandske landmand.

Majsen må i markplanen 2021 også afgive omkring 5 hektar til roerne, og det samme må vårbyggen, så Preben fremadrettet kan fodre med roer hver eneste dag.

Nye tilskudsmuligheder til energioptimering på landbrugsbedrifter

I første kvartal af 2021 bliver det igen muligt at søge tilskud til at gennemføre energibesparende tiltag i virksomheder. Tilskuddet kommer fra Energistyrelsens nye erhvervspulje, som afsætter 605 millioner kroner i tilskud til energieffektiviseringer i det kommende år.

Vandets pH betyder overraskende meget for midlernes effekt

- Det er en øjenåbner at se, hvad regulering af sprøjtevandets hårdhed betyder for virkning af midlerne. Det kan for eksempel reducere forbruget af glyphosat, fortæller planteavlskonsulent Bente Andersen.

Vores klimaregnskab understreger behovet for grøn omstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune er begyndt at inddrage landbrug, skovbrug og affald i sit klimaregnskab. Det tegner et knapt så grønt billede af kommunen, der er i dialog med landbruget for at indfri sit mål om at blive 100 procent fossilfri i 2040.

Det er ekspropriation

Der er tale om åbenlys ekspropriation, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug i et høringssvar om regeringens nye lovforslag, der skal legalisere aflivning af alle mink.

Minister sætter ministerium til at undersøge sig selv

Miljøminister Lea Wermelin (S) har bedt sine embedsmænd om at vurdere, hvorvidt der var hjemmel i loven til at tage beslutning om at grave døde mink ned uden miljøgodkendelse. I Miljøstyrelsen har man ellers allerede vurderet, at der er hjemmel i loven til beslutningen.

Vestsjællandsk forbud mod godkendte pesticider

Flere landmænd i Slagelse Kommune må ikke bruge pesticider på deres ejendom, fordi kommunen vil beskytte grundvand, der samtidig bruges til at fortynde spildevand fra olieindustrien.
Side 1 af 1984 (39678 artikler)Prev1234567198219831984Next