bannerPos

Brokgrise hædres med særbehandling

Lars Jensen har et ganske præcist blik for udvejning af sine slagtesvin fra det eksisterende slagtesvineanlæg, der er fra 1980-erne og årtusindskiftet. Uden at anvende ”vægten” holder han sig nemt indenfor fem kg. Foto: Bøje Østerlund

AF: BØJE ØSTERLUND

FREELANCEJOURNALIST
18-02-2020 06:00
Det irriterer Lars Jensen, Stenager Svin I/S nær Aars i Himmerland, at man bruger udtrykket sygestier, når brokgrisene reelt er raske grise, der blot kræver særlig opmærksomhed, lidt mere plads og ekstra halm.

Som hos så mange andre med en stor smågriseproduktion, hvoraf kun en mindre del færdigfedes i egen produktion, sendes de bedste og ensartede grise til aftagerne. Tilbage kan der nemt blive en vis overrepræsentation af såkaldte sekunda-grise – for eksempel brok-grise – i producentens egen slagtesvineproduktion.

- Jeg anerkender, at Fødevarestyrelsens kontrol skal have et særligt fokus på brokgrisene og jeg gør mig umage med at kunne vise, hvordan jeg håndterer dem. Brok-grisene eller posegrisene, som vi også kalder dem, er jo lige så sunde som de øvrige grise, men skal håndteres anderledes, når de flyttes. Derfor prøver jeg også altid at gøre arbejdet nemt for chaufførerne, der naturligvis er angste for at få en brokgris med, som ikke må transporteres, forklarer Lars Jensen, Stenager Svin I/S nær Aars i Himmerland.

Lars Jensen sætter en ære i at have et godt forhold til kontrolpersonale og chauffører og står som udgangspunkt altid selv på rampen, når der udleveres grise.

Oprigtig sortering

Lars Jensen er i sit eksisterende slagtesvineanlæg fra henholdsvis 1980-erne og 2000 med plads til en årlig produktion på cirka 7.000 grise i færd med at sortere og afmærke grisene halvanden til to uger efter indsættelse.

- Jeg mærker grise med en stor brok med to krydser og de mindre tydelige med et kryds. Alle de øvrige er gode danske standardgrise. Herefter lukkes de sammen i de tre sorteringer hver for sig, hvilket både gør det nemmere for kontrollen og for den daglige pasning, forklarer han.

Grisene skal lige vænne sig til skiftet fra tørfoder i klimastaldene til vådfoder, som er det, der anvendes i slagtesvineanlægget.

Sygestier er kun til syge grise

- Det provokerer mig, når såvel rådgivere, byggefolk, Fødevarestyrelsen, og vi landmænd, selv benævner det som en sygesti, når jeg lukker brokgrisene sammen i særskilte stier.

- Grisene her er ikke syge, de skal bare have en anderledes pleje og mere halm end de øvrige. Det er ikke et sygehus, men en slags plejehjem eller hjælpeklasse, benævner Lars Jensen grisene med et eller to krydser i separate stier i hans system.

Brokgrisene leveres særskilt til slagteriet og transporteres i adskilte rum på lastbilen.- Jeg elsker jo svinekød, men så meget kan vi jo ikke selv spise derhjemme, siger Lars Jensen og påpeger muntert, at hans ældste søn tilmed har fået en kæreste, der er semivegetar.

Stensager Svin I/S

  • Nuværende produktion: 850 søer/7.000 slagtesvin årligt
  • Ejerforhold: Interessentskab, Stensager Svin I/S
  • Medarbejdere: 5 fuldstidmedarbejdere i svineproduktionen
  • Samarbejde med bror, der har en mælkeproduktion med 280 køer samt faderen, der tager sig af det fælles markbrug på cirka 650 hektar, der også er organiseret som et I/S
  • Igangværende nybyggeri: Intellifarm slagtesvinestald med 6.000 stipladser (forventes færdigt sommeren 2020)
  • Slagteri: Danish Crown

Flot udvejning uden vægt

I det eksisterende slagtesvineanlæg med plads til 15 til 20 grise i hver sti og restriktiv vådfodring i fælleskrybbe præsterer Lars Jensen en flot udvejning.

- Uden at prale er jeg ok god til at bedømme vægten med hovedparten indenfor fem kilo. Jeg købte da også en vægt for et halvt år siden, men er ikke rigtigt kommet i gang med at bruge den, fordi det stadig går så godt uden. Så indtil videre er det her ikke en vægtstald, men det bliver jo anderledes med det nye slagtesvineanlæg, hvor automatisk vejning jo indgår som et grundprincip, fortæller han.

Lars Jensens konstante blik på grisene afslører endnu en begyndende brokgris, der straks får et kryds på ryggen og sendes videre til en aflastningssti med færre dyr. Og hver gang med omhyggelig nedjustering af fodermængden efter antal dyr i den sti, grisen er flyttet fra.

Køber færdigfoder

I det nye slagtesvineanlæg indgår en ikke ubetydelig investering i kornopbevaring og eget male/blandeanlæg.

- Jeg har tidligere selv blandet slagtesvinefoder, men er stoppet med det de seneste par år, hvor jeg køber færdigfoder. Når det nye anlæg står færdig, regner jeg da med at kunne optimere yderligere på foderforbrug og foderomkostningen. Blandt andet sparer jeg jo transport af færdigblandet foder mellem ejendommene, som jeg var ved at blive træt af.

Lars Jensen vil, udover at kunne anvende foderkorn fra 650 hektar, han i et I/S driver sammen med sin bror og far, også kunne købe foderkorn direkte til siloerne fra landmandskolleger i området.

Tilfredsstillende foderforbrug

I den nuværende slagtesvineproduktion er den gennemsnitlige daglige tilvækst 975 gram og foderforbruget 2,65 kg pr. kg tilvækst.

- Kan jeg nedbringe foderforbruget til 2,60 kg pr. kg tilvækst er jeg såmænd tilfreds, lyder det. 

Hveden er godt i gang

KWS og BASF har etableret en demonstrationsmark, hvor strategier for vækstregulering og svampesprøjtning vurderes på tværs af seks forskellige sorter.

Regnvåd februar sænker foderudbyttet

Grundet den store vandmængde i februar er der meget vinterhvede, der er ødelagt. Den kommende omsåning med vårbyg betyder større omkostninger og lavere foderudbytte.

De første køer kommer nu på græs

Selvom kalenderen først lige er rykket frem til april, er de første besætninger så småt ved at gøre klar til at lukke køerne på græs. Vinteren har været mild, hvilket mange stedet har givet et stort græslag. Udfordringen bliver nu at få græsset i bund, så snart markerne kan bære.

Fejlklassificering af vandløb er roden til meget ondt

I det følgende opridses roderiet, set fra læserbrevsskribentens side, omkring kriterierne for at klassificere et vandløb som »kunstigt« eller »stærkt modificeret«, hvilket er forudsætningen for en vedligeholdelse, der sikrer imod oversvømmelser.

Udtagningsmoms – vær opmærksom på nye regler

Hvis man opfører bygninger til brug i sin momspligtige virksomhed, kan man trække moms fra på opførelsesudgifterne. Hvis man senere bruger bygningen til andre formål – for eksempel momsfri udlejning – skal den fratrukne moms betales tilbage lidt efter lidt. Denne regel og flere andre indenfor den såkaldte udtagningsmoms ændres – og det er vigtigt at være opmærksom for ikke at ende med en stor momsregning.

Selen bør indgå i gødningsplanlægningen af græs

Sundheden i besætningen kan øges, og der kan spares på indkøbte mineraler, hvis græsset gødes optimalt med selen.

Tid til etablering af fodergræs

Såningen af vårsæd er så småt kommet i gang, og dermed er det også tid for etablering af nyt fodergræs. En yderst vigtig disciplin, da der er tale om etablering af en afgrøde, der skal høstes på i måske 3-5 år.

Eksportørers advokat: Det bliver dyrt for Fødevarestyrelsen

Intern email til eksportkontrol-dyrlægerne viser, hvor stort et problem, at Fødevarestyrelsen har, mener advokat for eksportørerne, Hans Sønderby.
Side 1 af 1812 (36226 artikler)Prev1234567181018111812Next