Smågriseeksport er kommet for at blive

I denne sidste reportage i faglig føljeton-serien fra Claus Bruun Jørgensen i Tinglev opgør han, hvorledes det strategiske, det taktiske og det dagligt operationelle niveau i driftsledelsen spiller sammen.

- Jeg er 51 år, og lige nu ser det i hvert fald ikke ud til, det bliver børn eller svigerbørn, der til sin tid vil tage over her på bedriften. Men det er i grunden også ligegyldigt. Uanset hvad er det min ambition at holde produktionen toptunet og det hele godt vedligeholdt, for jeg tror, der skal være svineproduktion her på ejendommen i rigtigt mange år frem, også efter min tid er forbi.

Claus Bruun Jørgensen tror sig sikker på, slagtesvineproduktionen vil falde i Danmark, men smågriseeksporten af 30 kilos-grise til Tyskland er kommet for at blive. Vel at mærke udenom eksportstaldene, men direkte fra smågriseproducent til aftagere i Tyskland.

Ser sig som svinenørd

- Forudsætninger for slagtesvineproduktion er bedre i Tyskland, og der er de rigtig dygtige til det.

For Claus Bruun Jørgensen passer den arbejdsdeling rigtigt godt.

- Selvom jeg godt vil betegne mig selv som en svinenørd, har slagtesvineproduktion aldrig interesseret mig. Jeg har dog stor respekt for dem, der etablerer sig med full line-produktion og for den sags skyld også de relativt få i Danmark, der kan få større jordarealer og slagtesvineproduktion til at gå op i en højere enhed.

- Men overordnet set har vi i Danmark og i Holland bedre forudsætninger for at producere de smågrise, det store marked i Tyskland skal bruge.

- Hvis vi i Danmark skulle have opretholdt slagtesvineproduktionen, skulle Danish Crown have præsteret bedre afregninger, end det har været tilfældet.

Kød vil efterspørges

I den nære omegn omkring Tinglev fortrænger svineproduktion kvæget.

- Det har været udviklingen de seneste 25 år, og det vil nok fortsætte. Ikke nødvendigvis fordi svinekød fortrænger oksekød, men mest fordi der er blevet færre malkekøer.

- Globalt set er det jo sådan, at når de fattige bliver rigere, vil de have mere kød. Og først når de har været rige rigtigt længe, sætter de kødforbruget ned igen. Så jeg er sikker på, der vil være brug for os rigtigt længe endnu.

Specielt i Asien, hvor afrikansk svinepest har hærget og findes, får vi ifølge Claus Bruun Jørgensen store muligheder i lang tid fremover. 

- Det allervigtigste er, at vi ikke får afrikansk svinepest her til landet og heller ikke til Tyskland. Det er utroligt vigtigt, at vi kan håndtere det i de store vesteuropæiske lande, både Tyskland, Frankrig, Spanien og Benelux.

- Det er nemmest i Danmark, fordi vi har så lille en bestand af vildsvin. Mens det jo er vanskeligere i Tyskland og i de østeuropæiske lande, hvor der er store bestande af vildsvin. Det er en af de største trusler for dansk svineproduktion, så det skal vi arbejde stærkt på at undgå.

Selvfinansierende

Lige nu er der gode penge at tjene ved svineproduktion. Som selvfinansierende benytter Claus Bruun Jørgensen sig af at fordele sine nyinvesteringer i såvel ny karantænestald som den senere udvidelse af drægtighedsstalden over netop år med høj indtjening.

- Det er nu, vi skal konsolidere produktionsapparatet. Med renoveringer og såmænd også en række mindre ting. Jeg har tre flexjobbere for tiden, og vi bruger for eksempel kræfterne på at ordne hegn, skifte tagrende og erstatte vindskeder og træværket på staldene med vedligeholdelsesfrie materialer.

- Det rækker langt ind i fremtiden at få det ordnet nu. Så sparer vi alle de timer, der ellers ville gå med at male og smøre træbeskyttelse på. Og så kan det se ordentligt ud, uden vi behøver at bruge tid på at male hvert år.

Styr på gyllen

Og så er Tinglev-svineproducenten på udkig efter mere jord.

- I dag, hvor jeg er mere velkonsolideret, vil jeg gerne sikre mig noget mere jord, så jeg får en nemmere kontrol med udbringningsarealet. Det kan lyde absurd, når jeg ikke selv dyrker jorden, men det er en bedre og mere sikker position at kunne betinge sin bortforpagtninger med gylleleverancer end skulle leje jord til formålet.

Claus Bruun Jørgensen ejer i dag 340 hektar, som han ikke selv dyrker, men har bortforpagtet og hvortil bedriftens gylle anvendes.

- En 100 til 150 hektar mere ville bringe mere ro over at få kabalen med gylleudbringningen til at gå op, siger han.