Over grænseværdi: PFAS fundet i æg fra fritgående hobbyhøns
En ny undersøgelse fra Fødevarestyrelsen viser indhold over grænseværdien for PFAS i æg fra hobbyhøns. Forskere fra Aarhus Universitet peger på naturlige fødekilder i miljøet som sandsynlige årsager til forureningen.
Arkivfoto
Fødevarestyrelsen har konstateret overskridelser af grænseværdien for PFAS i æg fra hobbyhøns og har bedt forskere fra Aarhus Universitet undersøge mulige kilder til forureningen, lyder det fra DCA under Aarhus Universitet.
Ifølge DCA er foder udelukket som kilde, og forskernes litteraturgennemgang peger på, at PFAS kan stamme fra planter, regnorme og insekter. Især i områder med kendt forurening.
Tidligere har fiskemel i økologisk foder været identificeret som en PFAS-kilde.
Efter fjernelse af fiskemel er PFAS-niveauerne i æg faldet markant, hvilket understreger foderets rolle i eksponeringen.
Planter og smådyr
Forskerne vurderer, at fritgående høns kan optage PFAS ved at spise planter og smådyr i jorden. I særligt belastede områder, som eksempelvis dele af Vestjylland, er der påvist PFAS i græs, og koncentrationen stiger ved forarbejdning til græsprotein. Internationale undersøgelser har desuden dokumenteret, at regnorme og insekter kan ophobe PFAS uden synlige tegn på skade.
Studier har vist, at PFAS fra foder og jord kan overføres til æg, og belgisk forskning peger på hjemmeproducerede æg som en væsentlig eksponeringsvej for mennesker.
Dog findes der endnu ikke forskning, der kan forklare forskelle i PFAS-niveauer mellem høns, der går frit, og høns i indhegninger, skriver DCA.
