Plus over hele linjen. Så kort kan økonomien beskrives i den danske slagtekyllingeproduktion. I går havde KHL i Kolding inviteret til en temadag om slagtekyllinger med fokus på økonomi, finansiering og strategi.

Det var hér, at de nyeste regnskabstal fra Seges, baseret på 30 regnskaber, blev offentliggjort og kunne vise den flotte bundlinje, som producenter af slagtekyllinger har, i forhold til de øvrige landbrugsgrene.

Tallene fra regnskabstallene fra 2017 og 2018 viser, at en gennemsnits-slagtekyllingeproducent med 900.000 producerede slagtekyllinger og 200 hektar kom ud med et dækningsbidrag, DB, på henholdsvis 4,8 millioner kroner i 2017 og 4,7 millioner kroner året efter. Resultatet faldt også en smule fra 937.000 kroner til 724.000 kroner i 2018.

Betydelige forskelle

Trods den generelt gode økonomi i slagtekyllingeproduktionen dækker tallene også over forskelle. Især når man holder den bedste tredjedel op mod gennemsnittet.

Hér viser det sig, at gennemsnittet i 2017 og 2018 havde et DB på henholdsvis 2,70 og 2,84 kroner pr. dyr, mens de tilsvarende tal for den bedste tredjedel var på henholdsvis 3,15 og 3,26 kroner.

- I forhold til landbruget generelt er det et rigtigt godt resultat, fastslog Jens Brandenborg, driftsøkonomikonsulent hos KHL.

Han konstaterede samtidig, at slagtekyllingeproducenter over den seneste seks-årige periode siden 2013 har kunnet notere sig et stabilt plus på bundlinjen.

Stigende byggeomkostninger

Efterspørgslen efter fjerkrækød er stigende – både herhjemme og ikke mindst i udlandet. Og forventningen er, at den udvikling vil fortsætte i årene, der kommer.

Jens Brandenburg gennemgik via et regneeksempel de forventede byggeomkostninger omkring nybyggeri af slagtekyllingeanlæg.

- Det skal altid bero på en individuel beregning, og der skal tages forbehold for lokale forhold, som eksempelvis varmekilder, fastslog, Jens Brandenborg i forbindelse med regneeksemplerne.

Generelt har byggeomkostningerne været stigende de seneste år, efter at finanskrisen har sluppet sit tag i dansk økonomi. En finanskrise, der til gengæld har ført til en generelt strammere og sværere vej til finansiering.

Krav til finansiering

Der var engang i starten af sidste årti, hvor høje jordpriser gav let og billig adgang til lån og finansiering. Efter finanskrisen er situationen i dag en anden.

Jørn Lydiksen fra Realkredit Danmark kom i sit indlæg på gårsdagens temadag ind på de forhold, der gør sig gældende, når en slagtekyllingeproducent enten ønsker at starte op eller udvide.

Og her spiller ikke mindst »Den individuelle vurdering« ind som et vigtigt værktøj.

- Vi arbejder »case-by-case« ganske som det øvrige landbrug og laver en individuel vurdering, sagde Jørn Lydiksen, der samtidig fremhævede analysen af kreditværdighed omkring vurderingen, hvor flere faktorer spiller ind.

Det handler om blandt andet følsomhed, produktionskapacitet/anlæg, soliditet, effektivitet, sikkerhed og ledelse.

Andre værktøjer er fraktilanalyser, effektivitetsskemaer, omkostnings-benchmark og årsberetninger.

Et andet begreb man arbejder med er rating, hvor man ser på egenkapital, afdrag på gæld, skriftlig strategi, styring af likviditet og aktivt brug af budgetter.

Vækstfonden kan hjælpe

Vækstfonden, og herunder initiativet Dansk Landbrugskapital, er endnu en mulighed for slagtekyllingeproducenter, der enten skal etablere sig eller udvide.

Annette Søe Jepsen er souschef i Vækstfonden, og hun var blandt indlægsholderne ved gårsdagens temadag, hvor hun præsenterede Vækstfonden og de muligheder, man hér har for at låne penge ud til medfinansiering af slagtekyllingeproduktion.

- Vækstfonden bygger bro til andre finansieringspartnere, og vi vil meget gerne finansiere slagtekyllingeproducenter, fastslog Annette Søe Jepsen.

Hun oplyste, at man i Vækstfondens regi har hjulpet over 850 landmænd, heraf alene i år 27 nyetableringer.

Dansk Lånekapital er en fond, der blev etableret i 2017 med én milliard kroner. Halvdelen fra staten og den anden halvdel fra fire pensionskasser. Renten er høj – omkring 10 procent, og løbetiden kort – otte år. Til gengæld kræver lånet ikke sikkerhed i banken.