AK Smede og Staldteknik ApS vil som forhandler af fodringsanlæg og inventar til svin i mærkerne Funki og Egebjerg være repræsenteret på Agromek på ACO Funki A/S’ stand 7110 i Hal J.

- Vi ser ikke mindst frem til at præsentere den nye Baby Feeder foderautomat til fravænnede grise fra fire kg, som jeg forventer, der bliver stor interesse for. Vi har nemlig fået en del forespørgsler på en foderautomat til grise i denne størrelse, siger Arne Kristensen fra AK Smede og Staldteknik.

- I den første tid fylder Baby Feeder’en automatisk foder i truget, så snart foderautomatens sensor melder tom, altså uden at grisene skal gøre noget for det. Både vandmængden og pausetiden fra tommelding til fodertildeling kan indstilles, fortæller Arne Kristensen.

Foder og vand blandes inde i truget
- Foderautomaten er i et nyt, unikt design, så foderet og vandet blandes inde i truget. På denne måde sikres det, at der altid er friskt foder og vand til grisene, forklarer han.

Foderautomatens design sikrer en god foderhygiejne og er i øvrigt kendetegnet ved en god rengøringsvenlighed. Desuden er foderautomaten, der kan betjene op til 60 grise, både driftssikker og betjeningsvenlig. 

- På grund af den måde, Baby Feeder’en fungerer på, stimulerer den grisenes lyst til at æde og drikke. Resultatet er en øget optagelse af foder og vand, optimal tilvækst og dermed i det hele taget en bedre start efter fravænningen, siger Arne Kristensen.
Han oplyser i øvrigt, at der nu er lagt et parti nye halmhække til svin i forskellige størrelser på AK Smede og Staldteknik’s webshop.