Landsbyer vil have købmanden tilbage
Interessen for borgerbutikker er steget med 25 procent, efter koncernen Dagrofa har lanceret et samfundsløfte, hvor de forpligter sig til at åbne flere butikker i landdistrikterne.
Interessen for den lokale købmand er steget markant den seneste tid efter, at Dagrofa har lanceret ny model, hvor borgere kan købe anparter i en bygning, som de lejer ud til en selvstændig købmand, der står for driften af butikken. Arkivfoto
Interessen for at få den lokale købmand tilbage er steget markant i de seneste måneder – og ti lokalsamfund har allerede indsamlet et tocifret millionbeløb. Det er meldingen fra Dagrofa-koncernen, som vurderer, at borgerbutikker vil slå dørene op rundt i mange landsbyer i løbet af de kommende år.
Koncernen lancerede for få måneder siden et samfundsløfte, hvor koncernen forpligter sig til at åbne flere butikker udenfor de største danske byer, hvor borgerne har viljen og engagementet til at skabe forandring i fællesskab.
Stor betydning
En dagligvarebutik har stor betydning for lokaludviklingen og sammenhængskraften, vurderer Landdistrikternes Fællesråd, som blandt andet tæller 55 kommuner og fire regioner i medlemskredsen.
- Flere købmænd spiller en stor rolle i den lokale udvikling, som går langt ud over blot at sælge dagligvarer – det har vi set mange stærke eksempler på ikke mindst under corona-nedlukningerne, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
- Hos købmanden, tilføjer han, mødes man i det daglige og vender stort og småt, ligesom landsbykøbmanden ofte er både apotek, posthus og dagligvarebutik på samme tid. Derfor er landsbykøbmanden en helt vital del af landsbyernes fremtid.
Dagrofas model for borgerbutikker bygger konkret på, at borgerne køber anparter i en bygning, som de lejer ud til en selvstændig købmand, der står for driften af butikken.
