Forskerhold får 10 millioner til at gøre afgrøder mere næringsrige

Hussam Nour-Eldin fra KU er leder af et forskerhold, der netop har modtaget en bevilling på 10 millioner kroner. Pengene skal gå til grundforskning, der i fremtiden kan bidrage til at højne udbyttet af kornafgrøder og gøre dem mere næringsrige.

Forskerne vil forstå plantehormons effekt på udbytte og vækst.

Et forskerhold har fået en bevilling på 10 millioner kroner af Human Frontier Science Program (HFSP), som støtter internationale banebrydende forskningsprojekter, der undersøger komplekse mekanismer i levende organismer.

- Det er en meget eksklusiv bevilling, der er svær at få. Derfor er det en kæmpe blåstempling af os som forskerenhed, siger Hussam Nour-Eldin til det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets presseafdeling på vegne af kollegerne fra henholdsvis Israel, England og USA.

Forskerne vil forstå plantehormons effekt på udbytte og vækst, og de fire forskere har siden 2015 arbejdet med at undersøge, hvordan plantehormoner regulerer planters vækst og udbytte.

- I 1950'erne opstod der en række mutationer i hvede, ris og majs, der bevirkede, at afgrøderne blev kortere, og dermed bedre kunne stå imod vind og vejr. Samtidig gjorde mutationerne, at planterne brugte næringen på at producere flere og større korn i stedet for lange aks, siger Hussam Nour-Eldin og tilføjer:

- Først i 1990'erne fandt man ud af, at disse afgrøder var muteret i gener, der enten producerer eller reagerer på et vigtigt plantehormon kaldet gibberellinsyre. Det gjorde, at afgrøderne ændrede sig drastisk til de korte moderne afgrøder, vi dyrker i dag over hele verden, forklarer Hussam Nour-Eldin.

Banebrydende

Selvom man længe har vidst, at der findes gener, som transporterer hormonet gibberelinsyre rundt i planter, havde det, indtil Hussam Nour-Eldins forskerhold gjorde en banebrydende opdagelse, været et mysterium, hvilken rolle generne spiller for planternes vækst.

Men  i 2015 kortlagde forskerholdet det første gen, der påvirker, hvordan hormonet gibberellinsyre bevæger sig rundt i planter, og det er det gennembrud, de vil fortsætte med i den nye bevilling, der strækker sig over de næste tre år.

- Ligesom man i 1950'erne fik mere effektive afgrøder, håber vi på at kunne tune planterne, så de bliver endnu mere udbyttes- og nærings-rige i fremtiden, lyder det fra Hussam Nour-Eldin.

De fire forskere fik allerede i 2015 syv millioner kroner fra HFSP i den såkaldte Young Investigators' Grant.

Den nye bevilling på ti millioner er en fornyelse af den eksisterende og strækker sig til 2023.

aldo

 

Læs også