Rekordregnskab i bornholmsk forening

Med en omsætning på 20,4 millioner kroner og et overskud på 929.000 kroner havde Bornholms Landbrug & Fødevarer i 2020 det hidtil bedste regnskab i foreningens historie.

Bornholms Landbrug & Fødevarer kunne på foreningens generalforsamling onsdag aften præsentere det bedste regnskab, siden foreningen for 15 år siden blev stiftet, da Bornholms Familielandbrug og Bornholms Landøkonomiske Forening slog pjalterne sammen.

Administrerende direktør i Bornholms Landbrug & Fødevarer, Thomas Bay Jensen, orienterede om regnskabet, som viste et rekordoverskud på 929.000 kroner, hvilket direktøren betegnede som »særdeles tilfredsstillende«.

Omsætningen var i 2020 på cirka 20,4 millioner kroner, og i forhold til 2019-regnskabet kunne medlemmerne under gennemgangen af de forskellige nøgletal også konstatere, at indtægterne i foreningen var steget, mens udgifterne var faldet.

Trettende gang

Lars-Ole Hjort-Larsen, konventionel svineproducent nær Aakirkeby på Bornholm, blev valgt som formand for den bornholmske landboforening i 2008, og han aflagde i år således beretning for 13. gang.

Corona-omstændighederne gjorde, at generalforsamlingen for første gang foregik virtuelt, og 42 tilmeldte medlemmer fulgte med på onlinemødet, hvor hele bestyrelsen var samlet på foreningens hjemmebane på Kannikegaard i Aakirkeby.

Medlemsskaren går den forkerte vej, fra 329 til 317, men til gengæld går det generelt godt for de bornholmske landmænd. Sådan var det også i fjor, men Lars-Ole Hjort-Larsen understregede i den forbindelse, at træerne ikke vokser ikke ind i himlen.

- Det kræver, påpegede Lars-Ole Hjorth-Larsen, en vis robusthed – også psykisk – at drive landbrug. Det gør det i vores generation, og det gjorde det også i vores forældres, så det stiger os ikke til hovedet at have to virkelig gode år i træk.

Større engagement og afkast

- Nu skal det at optræde økonomisk fornuftigt naturligvis ikke omsættes til noget, der kunne minde om at være på vej til at gå i stå. For det gælder fortsat, at vækst er sådan et godt udtryk. Dét har vi da også taget til os i virksomhedslandbruget.

- Vi er glade for at lære nyt, for at få noget til at vokse, for at være innovative og for at drive vores virksomheder endnu hurtigere og mere effektivt fremad. På lidt længere sigt, skal et større engagement så også give et større afkast. Det siger sig selv.

Den bornholmske landboformand kom i sin beretning også ind på, at bæredygtighed i dag er en helt naturlig prioritet for danske virksomheder – også inden for dansk landbrug.

- Her sidder vi i det praktiske landbrug ude i første geled, men det ændrer intet ved, at vi må tage vores del af ansvaret, når det gælder bæredygtighed. Overhovedet er det vigtigt, at det praktiske landbrug bliver en del af løsningen i stedet for at blive udnævnt til at være en del af problemet.

Kunstig modsætning

Lars-Ole Hjorth-Larsen gjorde på mødet også opmærksom på, at han sætter meget stor pris på, at der er et godt og tillidsfuldt forhold mellem øens økologer og de konventionelle landmænd – som blandt andet den bornholmske formand selv.

- Derfor er det lidt træls, når nogle her på øen forsøger at skabe et konstrueret og kunstigt modsætningsforhold mellem de to produktionsformer. Jeg gætter på, at der stikker noget politisk under. Visse politikere tror som bekendt, at de kan skræmme os til at blive økologer.

- Den dag, det her på øen er en løbende god forretning at anvende den økologiske produktionsform, den dag vil nogle af os sikkert overveje et skifte. Men nok heller ikke før, for man kan lære meget af hinanden uden at skifte produktionsform, lød det videre fra Lars-Ole Hjorth-Larsen, som fortsatte:

- Og lige til visse politikere. Det mest klimavenlige landbrug er det nutidige, vidensoptimerede og konventionelle landbrug. Den produktionsform udnytter nemlig ressourcerne mest effektivt.

Søndergaard-indlæg

Efter omkring en halv time gave han ordet videre til Søren Søndergaard, som holdt et spændende indlæg med erfaringer og oplevelser i løbet af sine første fire måneder som formand for Landbrug & Fødevarer.

Det medførte efterfølgende spørgsmål fra flere medlemmer, og det gav en dialog, hvor Søren Søndergaard ikke behøvede hjælp fra den bornholmske næstformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, som ellers havde tilbudt at hjælpe ham med at oversætte, hvis han havde problemer med at forstå bornholmsk.

Læs også

Formand for miljøudvalg: En ny vandløbslov kan have lange udsigter
Landboformand: CO2-afgift vil være en massakre på dansk landbrug
Bæredygtigt maltbyg skal øge eksporten yderligere
Landbrugets udfordringer: Corona, klima og mangel på unge
Landboformand kræver kollektive virkemidler i stedet for brakjord