Når talen falder på generationsskifte og ejerskifte, skal man have godt styr på både køber og sælger. Ofte er der involveret følelser, og det kan være svært at disponere korrekt, når det er en beslutning, der rækker langt ud i fremtiden og griber ind i flere familier.

Sådan lyder det fra to eksperter fra Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL), advokat Mette Hjøllund-Jensen og økonomikonsulent Thorbjørn Pedersen.

De to fagfolk pointerer, at det skal overvejes, om virksomhedsskiftet skal ske på én gang, om køber er mental og økonomisk klar til at overtage - samt naturligvis om den nødvendige finansiering er på plads. Desuden skal køber tænke strategier og målsætning ind i skiftet, så overtagelse og opstart sker så gnidningsløst som muligt.

Overdrag virksomheden sikkert

Derfor kan det godt betale sig at forberede et virksomhedsskifte i god tid – jo før jo bedre, lyder rådet.

- Der skal være tid til at tale de juridiske forhold godt igennem, økonomien skal være på plads, og begge parter skal være opmærksomme på de bløde værdier i hinandens familier, fastslår advokat Mette Hjøllund-Jensen og økonomikonsulent Thorbjørn Pedersen.

En række forhold, herunder også de juridiske, skal afklares, før der udarbejdes de nødvendige dokumenter vedrørende finansiering, formue, skat og gæld.

- Det bør også afklares med køber, hvorledes virksomheden fremadrettet skal drives – om den skal drives i personligt regi, eller om det er mere hensigtsmæssigt, at virksomheden drives i et selskab.

Lav en overdragelsesaftale

Når forholdene er afklaret, udarbejdes der overdragelsesaftale, skøde, øvrige dokumenter samt eventuelt testamente og ægtepagt med henblik på at sikre købers ejerskab ved en eventuel skilsmisse eller dødsfald, anbefaler KHL-eksperterne, der naturligvis gerne hjælper med alle opgaver i et ejerskifte

- Nærmer man sig et generations- eller ejerskifte, hjælper vi med at få klarlagt den bedste løsning for dig, din familie og for køber, understreger advokat Mette Hjøllund-Jensen og økonomikonsulent Thorbjørn Pedersen.

De to er en del af en gruppe bestående af 8-10 rådgivere, der kan bistå ved de forhandlinger, der foregår mellem sælger og køber.

- Ved generationsskifte er der ofte involveret følelser, og det kan være svært at disponere korrekt, når det er en beslutning, der rækker langt ud i fremtiden og griber ind i flere familier, lyder det fra økonomikonsulent Thorbjørn Pedersen, KHL.

- Ved generationsskifte er der ofte involveret følelser, og det kan være svært at disponere korrekt, når det er en beslutning, der rækker langt ud i fremtiden og griber ind i flere familier, lyder det fra økonomikonsulent Thorbjørn Pedersen, KHL.

Ved generationsskifte er der ofte involveret følelser, og det kan være svært at disponere korrekt, når det er en beslutning, der rækker langt ud i fremtiden og griber ind i flere familier, lyder det fra økonomikonsulent Thorbjørn Pedersen, KHL.

Det gælder om at planlægge sit generationsskifte og egen pension i så god tid som overhovedet muligt, råder fagfolk. Arkivfoto

Det gælder om at planlægge sit generationsskifte og egen pension i så god tid som overhovedet muligt, råder fagfolk. Arkivfoto

GenerationsskifteGenerationsskifte og ejendomshandler