Tanzania – studietur med fokus på landbrug

Der er en masse i vente for dem, der vil opleve såvel natur med de store, vilde dyr som forskellige typer landbrug i Tanzania. Det store land er trygt at rejse i, med en erfaren rejseleder til at oversætte til dansk.

En hunløve er kommet ind mellem to biler, der kører rundt på safari. Der er noget helt særligt ved at møde Masaier, der på flere måder lever traditionelt.

Tanzania er et afrikansk land med meget at byde på - nationalparker med et utroligt rigt dyreliv, landbrug i mange afskygninger og en befolkning, der nok er fattig efter vores målestok, men som også udstråler livsmod og vilje til forandring.

Alt dette skal der snuses til på denne studietur tilrettelagt for alle, der vil opleve noget helt unikt og anderledes end dansk hverdag.

På hele rejsen er Per Østergaard rejseleder med godt lokalkendskab fra flere rejser til Tanzania i forskellige sammenhænge. Han oversætter også til dansk fra engelsk, så alle kan følge med.

En anderledes virkelighed

Mange af os er af den opfattelse, at Afrika er et kontinent præget af sygdom, sult, flygtninge og uroligheder.

- Men virkeligheden er helt anderledes og meget andet end det, vi forestiller os, siger Per Østergaard.

Tanzania som helhed er nok fattigt, men befolkningen er generelt tilfreds, og landet fungerer. Solstrålehistorien er, at landet har været forskånet for krige og etniske stridigheder mellem de mange befolkningsgrupper, som dermed gør Tanzania til et af de mest stabile lande i Afrika.

Eksport af mange varer

Eksporten består især af mineraler, nødder, fødevarer såsom kaffe, te og diverse frugter.

- Men en stadig vigtigere del af landets økonomi er den voksende turisme, fortæller Per Østergaard. Solstrålerne rammer dog ikke alle på grund af en elendig og bureaukratisk offentlig sektor med korruption.

En stor arbejdsløshed og elendig infrastruktur belaster også mange i dagligdagen. Alligevel er den årlige vækst seks-syv procent.

En ung befolkning

Tanzania har et landareal på 945.087 kvadratkilometer, hvilket er 22 gange større end Danmark.

Der er cirka 60 millioner indbyggere fordelt på 130 forskellige nationale befolkningsgrupper, som udgør 98 procent af befolkningen. De resterende cirka to procent er arabere, indere og europæere.

- Den gennemsnitlige alder er 18 år mod 42 år i Danmark. Det er således en meget ung befolkning, påpeger Per Østergaard.

Fordelingen på religioner er 45 procent kristne, 45 procent muslimer og 10 procent andre religioner. Hovedsprogene er swahili og engelsk plus lidt arabisk og mange forskellige stammesprog.

BNP pr. person var i 2021 kun 2.800 USD mod cirka 68.000 USD i Danmark.

Fyldt med dyr

Nationalparkerne i Tanzania har det største antal vilde dyr i alle størrelser i Afrika.

- Vi ser med stor sandsynlighed elefanter, giraffer, løver, geparder, flodheste, zebraer og hjortevildt i mange og meget forskellige størrelser samt i hundredvis af forskellige fuglearter, fortæller Per Østergaard.

Hele 20 procent af Afrikas vilde dyr lever nemlig i Tanzania, hvor nationalparkerne udgør tæt på 25 procent af landarealet.

Ruaha Nationalpark, som besøges sidst på rejsen, ligger langt væk fra de mere kendte parker i den sydvestlige del af Tanzania mellem Iringa og Mbeya.

- Det betyder, at der kun kommer ganske få turister. Derfor bliver naturoplevelsen meget stor sammen med vores topprofessionelle parkguider, afrunder Per Østergaard.

Fakta om turen til Tanzania

Studieturen er tilrettelagt af det landbrugsfaglige rejsebureau Rejs og oplev

Den starter og slutter i København med fly til Entebbe og retur derfra

Prisen inkluderer næsten alt inklusive frokoster og aftensmad

Se mere på www.rejsogoplev.dk – sidste frist for tilmelding er 8. september

Læs mere om Global Farming

Effektivt Landbrug har gennem de sidste 10 år rejst kloden rundt og besøgt landmænd i bl.a. Sydamerika, New Zealand, Uganda, Cambodia og Indien.

Læs mere her

Læs også