Traditionen holdes i hævd, når Danish Christmas Show 2022 igen i år afholdes på Vilhelmsborg.
Et traditionsrigt stort show i hesteverdenen afholdes fra tirsdag den 6. til søndag den 11. december i rammerne på Vilhelmsborg i Mårslet syd for Aarhus.
Christmas Show byder på seks dage med, ifølge arrangørerne, noget af den bedste springning på dansk grund. Det hele kulminerer lørdag den 10. december, hvor showets juleaften fejres i festlige rammer med minikoncert, speedklasser, højdespringning, Grand Prix og en stemning i topklasse blandt publikum.
Mere end 600 ekvipager bydes velkommen på banen, og over 17.000 besøgende gæster Christmas Show i de tre uger, hvor der afvikles Warm Up og Christmas Show.
Der er gratis entré alle dage undtaget lørdag den 10. december.
Følg med på danishderby.dk eller hold dig opdateret på Danish Derby Horse Shows på facebook.