HØST-TOUR
Skårlægger kornet før høst
Nikolaj Dalsgaard vil hellere skårlægge brødhveden med lidt for høj vandprocent og tærske efter et par dage fremfor at komme ind i en ustadig vejrperiode og miste faldtallet.
Nikolaj Dalsgaard i gang med tærskning af den skårlagte spelthvede. - Både korn og ukrudt, såsom resistente rajgræsser, tørrer ind på et par dage på skår, så vi sparer nok at tørre kornet et par procent, fortæller han. Fotos: Jørgen P. Jensen
Andreas Barsøe (ses her) og Nikolaj Dalsgaard har gået på Vejlby Landbrugsskole sammen. I dag driver de et I/S på 480 hektar med storproduktion af økologiske og biodynamiske produkter.
- Vi skårlægger ofte vores korn, fortæller Nikolaj Dalsgaard, der driver 480 hektar økologisk markbrug sammen med sin kammerat Andreas Barsøe ved Haderslev.
De er netop i gang med at tærske spelt, der har ligget fem dage på skår.
- Kornet er på kontrakt som brødhvede til bageriet Aurion i Hjørring. Og derfor er vi meget påpasselige med at holde faldtallet, så det er af god bagekvalitet.
Han vil hellere høste med lidt for høj vandprocent fremfor at komme ind i en ustadig vejrperiode og miste faldtallet.
- Vandprocenten kan vi klare på vores tørreri, men ikke et mistet faldtal, fastslår han.
Flere skårlægger korn
De skårlægger også i nogle tilfælde rug, hvede og vårbyg.
- Jeg tror, at skårlægning af også konventionelt korn i stigende grad bliver anvendt.
Kornet behøver ikke ligge mere end et par dage på skår, for at det hjælper på den sidste modning og samtidig i det rette vejr kan spare et par procent vand i nedtørring.
- Ikke mindst nu kan der med de høje energipriser spares mange penge i tørreriet ved skårlægning, vurderer Nikolaj Dalsgaard.
Skårlægning kan også være et alternativ til den snart forbudte nedvisning med glyphosat for at opnå en ensartet modning.
Den skårlagte spelt-hvede. Sammen med enkorn og emmer er det gamle underarter af den hvede, der dyrkes i dag. De gamle hvedearter har en anden glutensammensætning og er stigende efterspurgte til brød.
Andreas Barsøe i gang med at presse spelt-halmen.
Spelthalmen samles. - De nærmeste år vil vi arbejde med at blive mere selvforsynende med for eksempel kvælstof. De dyre gødningspriser er en kæmpeudfordring. Vi tænker i flere kvælstoffikserende afgrøder og husdyrgødning, fortæller Andreas Barsøe.
