Direktør i Danish Agros danske grovvareforretning: Kølig maj og rettidig regn giver forhåbning om god høst

Effektivt Landbrug har den 30. juni spurgt direktør i Danish Agros danske grovvareforretning, Christian Laursen, om hans forventninger til årets høst. Og han har positive forhåbninger og glæder sig til at slå dørene op til en ny høst.

- Sådan som afgrøderne står på markerne lige nu, tegner det til, at vi får en flot høst med et både godt og stort udbytte. Vi har haft perioder i vækstsæsonen, hvor det har været meget tørt, men  vores vurdering er, at regnen kom, da det var allermest nødvendigt. Det ser ud til, at langt de fleste marker klarer sig godt i hele landet. Nu håber vi på regn igen her midt i sommervarmen til den sidste del af kernefyldningen, siger han.

Maj-kulde gør laderne fulde

Vi oplevede i år en både kølig og meget tør vækstsæson, særligt i foråret – hvilken betydning får det for årets høst?

- Vi håber, at det gamle ordsprog »Maj-kulde gør laderne fulde« holder i denne høst. Det var nemlig godt, at det var køligt i foråret, for det gjorde, at planternes vandbehov ikke var helt så stort, og de fleste planter kom godt igennem tørkeperioden. Hvis det er varmt i maj, og afgrøderne ikke får det vand, de skal have, så hæmmer det væksten voldsomt. Det skete heldigvis ikke i år, og på langt de fleste marker kom regnen rettidigt til, at der stadigvæk står det, der ligner en stor, flot avl, vurderer direktøren.

Han understreger, at vækstsæsonen rigtignok var meget tør, og at der særligt i forårsmånederne faldt mindre nedbør end normalt.

- Det viser data fra de mange Cordulus-vejrstationer, der står på landmændenes marker. Vi kan se, at der er en klar forskel i den østlige del af landet, som fik markant mindre regn end den vestlige del. Det er muligt, at vi kommer til at kunne se dette i høstresultatet, da landmænd på Sjælland og Lolland/Falster på grund af de begrænsede vandmængder kan opleve en tidligere modning af afgrøderne end normalt, lyder det.

Mindre braklægning giver flere dyrkede arealer

Er der afgrøder, vi ser flere eller færre af i år i forhold til tidligere år?

- Ja, vi har et stort areal med raps på de danske marker i år, som vi glæder os til at få høstet og få ind på vores afdelinger. Der er også et øget areal med vårbyg og hestebønner, og så er der lidt mindre arealer med braklægning, end vi er vant til at se. Reglerne for braklægning er ændret, og der er derfor en del, der har taget tidligere brakarealer ind. Det betyder, at der er større arealer frem mod høst, og det er blandt andet raps, der er mere af. Det er positivt, for raps passer rigtig godt ind i vores hjemlige produktion af både rapsolie og rapsprotein til foder, siger Christian Laursen.

Hormuz-strædet kan påvirke den danske høst

Hvordan påvirker den geopolitiske uro ved Hormuz-strædet de danske landmænd i høst?

- Lukningen af Hormuz-strædet giver nogle vanskelige handelsbetingelser for de danske landmænd, særligt i forhold til indkøb af olie. Vi glæder os over, at rigtig mange af vores kunder har fået handlet deres agrodiesel på fastprisaftaler. Det sikrer dem en god, billig pris på trods af, at oliepriserne er steget så meget, som de er. Der vil derfor være mange landmænd, som på deres energiomkostning i høst ikke vil være påvirket af de høje oliepriser som følge af udfordringerne ved Hormuz-strædet.

Tidlig modning af vintersået vårbyg

Kan vi forvente variationer i modning og høsttidspunkt i forhold til et »normalt« år?

- Lige nu ser vi det, der burde give en god kernefyldning, da der både skal sol, varme og regn til. Vi vil dog gerne have lidt mere regn for at opnå det. Sagt med andre ord har vi elementerne til det, der kan give landmændene nogle gode kerner og flotte afgrøder at arbejde med og til et forventeligt »normalt« høsttidspunkt. Der er dog egnsforskelle, og vi har også fået meldinger fra nogle landmænd, der forventer, at de allerede skal ud at høste i starten af juli. Det er tidligt, men i områder som Djursland og Syd- og Sønderjylland melder landmændene til os, at de forventer en tidlig høst i år. Det gælder blandt andet de landmænd, der har vårbyg, som er vintersået. Nogle landmænd vælger at så vårbyg allerede i november/december, selvom det er en forårssort, og de marker er tidligt fremme i år.

- Uanset høsttidspunkt glæder vi os til at slå dørene op til en ny høst. Vi har i år indgået høstaftaler med væsentlig flere af vores kunder, end vi plejer, så vi er godt forberedt frem mod høst. Den øgede mængde høstaftaler giver os et godt overblik over, hvilke afgrøder der vil blive indleveret til vores forskellige afdelinger. Vi har fortsat et bredt, landsdækkende afdelingsnet, og alle vores kolleger og høstmedhjælpere står klar til at tage imod landmændene, når de begynder at komme ind til os med deres afgrøder.