Kæmper for de gamle husdyrracer

Der er ingen tvivl om, at det er hjerteblod, når Stig Benzon fortæller om sit arbejde med bevarelse af de gamle danske husdyrracer.

Et arbejde der begyndte med en interesse og en fascination af det kulturhistoriske aspekt, hvor det at bevare noget oprindeligt blev vigtigt, som et led i historiefortælling.

Senere er der kommet langt flere lag på den passion, der har gjort Stig Benzon, der har arbejdet som pressefotograf, til en af landets største forkæmpere for gamle danske husdyrracer. En passion, der har skabt et liv med både glæde og frustration, men mest af alt et liv med indhold, vilje og fighterånd, der skinner igennem helt der ud på marken, hvor de forskellige gamle racer, har fundet deres tilhørssted.

Finanslov 2022

Avisens interview udspringer af et ændringsforslag til Finanslov 2022, hvor en redningspakke på 30 millioner kroner til de truede gamle husdyrracer, plus en radikal omstrukturering af bevaringsarbejdet blev foreslået og behandlet. Forslaget gik ikke igennem, og arbejdet med at bevare de gamle danske racer, er derfor endnu engang løbet ind i udfordringer.

Noget på hjerte

- Min far var kulturhistorisk forfatter og journalist, og fortalte gerne om barndomsoplevelser med blandt andet arbejdsheste, der skulle have skyllet hovene efter endt arbejde på den jyske hede. Samtidig udtrykte han også et savn af alt det, der ikke var mere, og med tiden vakte det min interesse.

Det begyndte med høns

- Dog var det først, da jeg i 1980’erne besluttede mig for at skulle have høns, og gennem litteratur tilfældigt stødte på de gamle landhøns, og fandt ud af, at de havde været tæt på at blive udryddet, at jeg blev grebet. For hvad så med alle de andre gamle husdyrracer. Dem min far havde talt så passioneret om?

Stig Benzon kontaktede Landbohøjskolen og landbrugsorganisationer og fik allerede den gang at vide, at det han søgte, faktisk var udryddet.

- Jeg er pressefotograf og har arbejdet som sådan i mange år. Jeg har med arbejdet været sendt ud til de lidt egenrådige eksistenser i de fjerneste kartoffelrækker for at tage billeder, og en dag slog det mig, med min fars historier i baghovedet, at der da formentlig kunne findes gamle husdyrracer hos de landmænd, der måske ikke helt var fulgt med tiden, og som levede det stille liv lidt længere ude end de fleste.

- Og jeg fik ret.

- Efter at have annonceret i lokale aviser efter gamle husdyrracer, fandt jeg både sortbrogede svin, sort- og gråbroget jysk kvæg samt Agersøkvæget. Og så var den lurende interesse vakt.

Stor interesse for forening

I 1985 stiftede Stig Benzon i fællesskab med andre foreningen »Gamle danske husdyrracer« og interessen var stor.

- Der var rigtigt mange, der gerne ville være med, og i 1988 afholdt vi museums dyrskue i Den fynske Landsby, der blev en bragende succes. Det var et overflødighedshorn af gamle racer, og fremtiden tegnede simpelthen så lys for arbejdet.

Siden har det, ifølge Stig Benzon, været en vej belagt med brosten.

Politisk modstand

- Vi har aldrig mødt tilstrækkelig politisk opbakning. Vi har gennem tiden fået positive tilkendegivelser fra mange partier på Christiansborg – lige fra de borgerlige til enhedslisten, men de har aldrig kunne samle et flertal. Seneste nu her i december, hvor forslaget blev stillet af Dansk Folkeparti, men nedstemt. Der er ikke mange penge at gøre med, og det er svært, når det er dyr med lav ydelse. Det kan faktisk ikke løbe rundt, og får bevaringsavlerne ikke noget hjælp, er det nok ved at være de sidste dyr af gamle racer, vi ser på markerne, fastslår Stig Benzon.

Han undres i høj grad over, at der ikke er opbakning hverken fra politikere eller fra landbrugets interesseorganisationer. Især med tanke på, at Danmark har tilsluttet sig internationale aftale på bevaringsområdet.

- Jeg forstår ikke, hvorfor Axelborg ikke kan se, at det er vigtigt, vi bevarer de gamle racer. Ét er min første bevæggrund om at bevare husdyrracerne af ren kulturhistorisk interesse. Jeg synes i og for sig, at det er begrundelse nok, men at de ikke lytter, når eksperter inden for genetik udtaler sig, og råber vagt i gevær i forhold til, at de husdyrracer vi benytter i dag, risikerer at ramme ind i problemer med indavl, ja så forstår jeg ingen ting.

Indskrænket genetisk diversitet

Stig Benzon understreger, at det især er de avlermæssige udfordringer, han beskæftiger sig med i dag, da han finder det alarmerende, at eksempelvis de fleste malkekøer, i udpræget grad udspringer af racen Holstein Friesian.

- Der er tale om flere hundrede millioner dyr, der har to sortbrogede tyre til ophav. Man har bygget en race op på de mest yderige dyr, uden at kigge ret meget på alle de andre egenskaber. Verden er blevet indskrænket for genetisk diversitet.

- Det er efter min bedste overbevisning vigtigt at bevare en bred genetik. Vi er nødt til at lave en forsikring, ved at holde liv i de gamle racer, ellers risikere vi, at vi får opformeret for mange af de negative avlsanlæg og muligt tab af vitalitet. Vi får for tæt avl. Det bør man have i baghovedet, siger Stig Benzon.

Forsikring i tynd tråd

Han påpeger, at man sagtens kan forestille sig en moderne husdyrproduktion leve side om side med en mere afdæmpet produktion af gamle racer, alene for at have den forsikring, de gamle gener vil kunne bidrage med.

- Desværre er vi der, hvor vi snart har så få dyr af de gamle racer, at vi risikerer, at det smuldrer på grund af indavl – ligesom i den moderne produktion.

- Vi bliver nødt til at have fat i den professionelle landmand, og stille ham nogle vilkår, der gør, at det godt kan lade sig gøre både praktisk og økonomisk at have en sidestillet produktion af dyr med lavere ydelse alene af den grund, at de skal bruges til at fremme avlen.

- Det appellerer ikke til de unge avlere at være med til noget, der ikke er en succeshistorie. Og det forstår jeg godt. Men får vi udelukkende de gamle racer ud til hobbylandmændene, får vi ikke avlet det frem, som er vigtigt i en landbrugsproduktion. De gamle racer skal bruges professionelt, understreger Stig Benzon.

Positiv tendens

Til trods for mange års kamp og en fornuft der siger, at nu må nok være nok, virker det ikke til, at pressefotografen, der blev forkæmper for gamle danske husdyrracer, har tænkt sig at stoppe.

- At forslaget om hjælp blev nedstemt i Folketinget er en katastrofe. Det kommer helt sikkert til at betyde, at flere opgiver at holde liv i de gamle besætninger. Kulturhistorisk synes jeg, at det er fattigt for vores samfund, at vi ikke vægter det højere. Genetisk ser vi på dimensioner, der har langt større konsekvenser.

- Hvad hvis alle husdyr bliver genetisk ens, som det er ved at gå i øjeblikket, og der kommer en ondsindet, smitsom husdyrsygdom, som vi kender fra corona, der rammer ind i den indskrænkede genetik? Så vil husdyrsektoren blive ramt katastrofalt. Det kan ende rigtigt dårligt, siger Stig Benzon og slutter alligevel med den positivitet, der synes at have drevet ham alle årene.

- Der til trods tror jeg, at fremtidens tendens tegner lysere for os. De unge vil natur og diversitet. Det er jeg sikker på. Vi ser en tendens, der trækker os mod en større bredde. Og når vi ved, at de gamle racer, på grund af deres nøjsomhed og vitalitet, egner sig til steder, hvor man af forskellige miljøhensyn måtte ønske en mere ekstensiv lanbrugsproduktion, så ser jeg en stor nytte også for samfundet i at bevare dem. Vi er så bare nogen få, der må sørge for, at husdyrracerne overlever, indtil andre er klar til at tage over og tage det alvorligt.

- Den tid skal komme, slutter han.