Lange sagsbehandlingstider rammer unge landmænd
Rådgivere bakker op om kritik af usikre støtteregler og lange ventetider i etableringsstøtteordning for unge landmænd. Ventetiderne betyder, at nyetablerede skal betale skat af penge, de ikke har fået.
Ifølge Casper Elkjær har de nyetablerede landmænd ofte udsigt til en skatteregning på mellem 150.000 og 430.000 kroner - uden, at de faktiske penge er blevet udbetalt. Foto: VKST
Unge landmænd, der har søgt etableringsstøtte i 2024, oplever store forsinkelser og usikkerhed i deres sager hos Styrelsen for Arealomlægning og Vandmiljø i forhold til 2023-ansøgningerne.
Ifølge økonomirådgiverne Casper Elkjær fra VKST og Hans Keck Holm fra Spiras er de lange sagsbehandlingstider en alvorlig udfordring. De bakker op om den kritik, som strategi- og virksomhedskonsulent i Agillix, Louise Hermansen, samt den nyetablerede landmand Emil Bruun har fremført i Effektivt Landbrug.
Casper Elkjær bekræfter, at mange ansøgere stadig venter på deres udbetaling, trods styrelsens udmelding om, at 66 ud af 72 sager skulle være afgjort.
- Jeg har selv 15-16 sager, der ikke er blevet udbetalt endnu, ud af de cirka 20, jeg har indsendt. Det svarer til, at kun 10 procent af de ansøgninger, jeg har behandlet, har fået deres penge, og det viser, at der fortsat er en stor andel, der venter, selv om styrelsens officielle tal ser anderledes ud, siger Casper Elkjær.
Giver skatteudfordringer
Ifølge ham er en af de største udfordringer den markant forlængede sagsbehandlingstid. Mens de fleste nyetablerede i 2023-ordningen modtog deres etableringsstøtte inden årsskiftet, kan de nu vente op til 24 måneder i den nye 2024-ordning.
- Det er alt for lang tid, når midlerne er tiltænkt at hjælpe unge med at komme i gang, siger han.
Derudover peger Casper Elkjær på en skattemæssig problematik. De længere ventetider betyder, at de unge skal betale skat af beløb, de endnu ikke har modtaget.
- Hvis en landmand modtager tilsagn i 2024, men først får pengene i slutningen af 2025, vil han skulle betale skat af beløbet allerede i 2024. Det kan ofte betyde en skatteregning på mellem 150.000 og 430.000 kroner afhængig af den nyetableredes skattemæssige situation – vel at mærke uden, at de faktiske penge er blevet udbetalt. Det er en alvorlig udfordring, da mange unge etablerede ikke har de likvide midler til at dække den skattebetaling, forklarer Casper Elkjær.
- Hvis en landmand modtager tilsagn i 2024, men først får pengene i slutningen af 2025, vil han skulle betale skat af beløbet allerede i 2024.
Casper Elkjær
Usikkerhed om regler
Hans Keck Holm fra Spiras bekræfter problemet:
- Grunden til, at de nyetablerede skal beskattes af beløbet, inden de får det udbetalt, er, at de i skattereglerne anses for at have erhvervet ret til beløbet, så snart de får tilsagn. Det er helt almindelig praksis i en del tilskudsordninger for landbruget, men det giver selvfølgelig nogle store likviditetsudfordringer for de unge landmænd, når den samlede sagsbehandlingstid strækker sig ind i et nyt skatteår.
Skattereglerne skaber stor frustration hos den nyetablerede, 24-årige landmand Emil Bruun, Høndrup ved Hobro.
Casper Elkjær og Hans Keck Holm peger desuden på, at usikkerhed omkring reglerne gør det svært for både ansøgere og rådgivere.
- Bekendtgørelsen er blevet ændret flere gange, senest en uge før ansøgningsfristen i 2024. Tolkningen af reglerne blev endda justeret dagen inden fristen. Det betød blandt andet, at unge landmænd, der havde etableret en virksomhed med 50/50 ejerskab, pludselig ikke var berettiget til støtten. Den slags uforudsigelige ændringer gør det nærmest umuligt at rådgive korrekt, siger Casper Elkjær.
Ønsker stabilitet
Hans Keck Holm tilslutter sig kritikken og påpeger:
- Sidste år kom der en ændring i reglerne dagen inden ansøgningsfristen. Det er dybt problematisk, fordi mange ansøgere allerede har brugt tid og penge på at forberede deres ansøgning ud fra de oprindelige regler. Sådan en praksis skaber enorm usikkerhed og gør det meget svært at planlægge en fornuftig etablering af en bedrift.
For at imødekomme de udfordringer, unge landmænd står overfor, foreslår Casper Elkjær og Hans Keck Holm to hovedtiltag: hurtigere sagsbehandling og mere stabilitet i reglerne.
- Sagsbehandlingstiden skal ned. Ansøgere bør kunne få deres udbetaling i det samme år, de søger. Det ville eliminere mange af de nuværende problemer, herunder beskatning af ikke-udbetalte beløb. Samtidig er det essentielt, at bekendtgørelsen ikke bliver ændret løbende. Hvis man laver en regel, så skal den gælde i hele ansøgningsperioden og først justeres til næste runde, siger Casper Elkjær.
Penge kan være tabt
Hans Keck Holm er enig:
- Det duer ikke at ændre reglerne midt i en ansøgningsrunde, hvor mange unge allerede har investeret i rådgivning. Det er en omkostning for de unge landmænd, som de ikke kan få tilbage. Styrelsen bør sørge for, at de regler, der bliver meldt ud ved ansøgningsstart, forbliver de samme gennem hele forløbet.
Styrelsen for Arealomlægning og Vandmiljø, der administrerer ordningen, oplyser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid p.t. er otte måneder. Der er tale om effektiv sagsbehandlingstid – det vil sige uden den tid, landmanden skal bruge på at søge, m.v. Det har ikke været muligt at få oplyst den effektive sagsbehandlingstid på samme tidspunkt i 2024.
