Forsinket Baltic Pipe kaster millionregning af sig

Dele af Baltic Pipe-projektet er udsat til 2022 på grund af manglende miljøtilladelse. Det medfører en regning på over en halv milliard, vurderer Energinet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede 31. maj 2021 Miljøstyrelsens to år gamle miljøtilladelse til Baltic Pipe-projektet, og derfor kan der nu kun arbejdes på dele af den 210 km lange strækning på tværs af Danmark. 

Det forsinker og fordyrer projektet, og Energinet forventer, at den samlede merpris bliver i størrelsesordenen op til ca. 600 millioner kroner. Det er med den nuværende viden bedste skøn, men der er stadig mange forhold om kontrakter, tidsplan og andre ting, der skal afklares, så beløbet er forbundet med stor usikkerhed.

- Gravearbejdet på hele den vestfynske strækning og i Sydøstjylland mellem Lillebælt og Egtved er stoppet og kommer umiddelbart ikke i gang i år. Først næste forår forventes arbejdet genoptaget på de to strækninger, og det er meget dyrt at udskyde og forlænge så stort et anlægsprojekt i mange måneder, siger Torben Brabo, direktør i Energinet, og forklarer, at der lige nu arbejder cirka 1000 mand på projektet, og en del af dem skal fortsætte meget længere end planlagt.

Baltic Pipe og bilag IV-arter

Da Baltic Pipe-projektet for godt en måned siden blev stoppet, var det ifølge klagenævnet, fordi Miljøstyrelsen i 2019 udstedte miljøtilladelsen, før det var tilstrækkeligt belyst, hvordan de såkaldte bilag-IV-arter, blandt andet hasselmus, birkemus og flagermus, bliver beskyttet under anlægsarbejdet. Dyrene er sårbare og truede og beskyttet af EU’s habitatdirektiv. 

Da Miljøstyrelsen udstedte miljøtilladelsen, var det imidlertid gængs praksis, at tilladelsen blev givet dels på baggrund af mange grundige forundersøgelser og beskrivelser af bilag IV-arterne i miljøkonsekvensrapporten, dels med vilkår om, at Baltic Pipe-projektet efterfølgende skulle lave yderligere undersøgelser og iværksætte beskyttelsestiltag – og Baltic Pipe-projektet har da også efterfølgende lavet en række undersøgelser og afværgeforanstaltninger, fx plantet nye buske, lavet krat, udlagt kvasbunker mv. 
 
Men Miljø- og Fødevareklageklagenævnet har siden tilladelsen blev givet strammet sin praksis og siger nu, at samtlige beskyttelsestiltag skal være beskrevet, inden tilladelsen bliver udstedt. 

Overskud på 2 milliarder kroner

Baltic Pipe-projektet blev vedtaget i 2018, fordi projektet ville skabe et overskud på to milliarder kroner til det danske samfund. Ydermere ville Polen og Østeuropa få ny adgang til det vesteuropæiske gasmarked og blive mindre afhængige af russisk gas. Med sikker adgang til gas kan landene udfase kul og dermed skabe store CO2-reduktioner.

Det er endnu uklart, hvordan meromkostningerne skal dækkes. Energinet vurderer nu de juridiske muligheder. 

- Vi mener, at vi har været i god tro, fordi kravene til, hvad en miljøkonsekvensrapport skal indeholde, blev skærpet, efter vi fik miljøtilladelsen. Og det har meget, meget store samfundskonsekvenser, at arbejdet må udskydes på delstrækninger, siger Torben Brabo og peger på, at det ikke handler om at beskytte bilag IV-arterne eller ej. 

- Ingen kan være i uenig i, at vi skal passe rigtig godt på hasselmus, birkemus og flagermus – og på alle andre dyr i øvrigt – og det mener vi faktisk også, at vi både har gjort og gør. Klagenævnet siger jo heller ikke, at vi ikke har passet godt nok på bilag IV-arterne, men at beskyttelsestiltagene ikke på forhånd var tilstrækkeligt belyst, siger han.

Læs også