I dag opdages angreb af svampesygdommen gråskimmel ofte så sent, at mange planter går tabt i de danske drivhuse. Et nyt varslingssystem skal tidligere opdage gråskimmel, så gartnerierne kan bruge færre midler til at bekæmpe svampesygdommen, og flere planter klarer den.
- Vi forventer, at gartnerierne vil kunne mindske deres brug af bekæmpelsesmidler mod gråskimmel fra 4-5 til 2-3 gange om året, siger Jakob Ask Hansen fra Teknologisk Institut, som sidder i en styregruppe for et projekt, der skal give gartnerierne et nyt varslingssystem, så de kan opdage svampesygdommen gråskimmel noget tidligere.
Systemet vil gøre det muligt at bekæmpe svampesygdommen allerede, inden den når at beskadige planterne. Derfor vil der være et mindre spild af planter og ressourcer som varme, vand og jord til at dyrke dem.
Det lille udbud af pesticider i Danmark giver et stigende problem med resistens
- Det vil betyde, at der kan udledes 4,49 ton CO2-ækvivalenter mindre pr. hektar om året. Hvis halvdelen af Danmarks væksthusareal begynder at bruge vores varslingssystem, så bliver det 1.033 ton færre CO2-ækvivalenter om året. Samtidig vil gartnerierne kunne begrænse deres tab af udbytte på grund af gråskimmel, som i dag udgør 3 procent om året, forklarer Jakob Ask Hansen.
Potentiale i kartofler
Varslingssystemet vil bestå af en partikel- og en biosensor, som registrerer, om der er svampesporer fra gråskimmel. Systemet vil blive prøvet af hos tre gartnerier: Gartneriet PKM A/S, Gartneriet Lundegaard og Hjortebjerg A/S.
Jakob Ash Hansen udelukker ikke, at det på et tidspunkt bliver muligt også at overvåge marker med for eksempel kartofler.
Projektet løber indtil 2025 og er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Landbrugsstyrelsen.