Samlet set er der blevet 2,7 procent mindre landbrugsjord siden 2011, således at denne arealtype i 2021 dækkede 25.442 kvadratkilometer – svarende til 59 procent af det samlede danske areal. Sådan lyder det i »Nyt fra Danmarks Statistik«.

Ifølge Danmarks Statistik skyldes tilbagegangen primært et fald i arealet for korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder på 5,5 procent. Det opvejes til dels af en fremgang på 15 procent for frugttræer, bærbuske, juletræer og andre permanente afgrøder samt en fremgang på 44 procent for permanent græs og andre ekstensive afgrøder.

De to typer landbrugsarealer fylder dog ikke meget i det samlede billede. Arealer med korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder dækker således fortsat langt hovedparten af den danske landbrugsjord, idet de udgør 23.072 kvadratkilometer. Det svarer til 90,7 procent af al landbrugsjord.

Stigning i bebyggede områder

Mens landbrugsarealet skrumper, fylder bebyggede områder, veje, jernbaner og andre trafikale anlæg stadig mere. I 2021 optog disse arealdækketyper i alt 5.647 kvadratkilometer – svarende til 13,1 procent af Danmarks samlede areal på 43.090 kvadratkilometer. Det er 272 kvadratkilometer mere end i 2011, hvilket svarer til en stigning på 4,8 procent.

I løbet af de seneste 10 år er der også blevet mere af naturtyper som heder, klitter, moser og enge. De dækker nu samlet 9,2 procent af Danmarks areal, hvilket svarer til 3.977 kvadratkilometer. Det er 242 kvadratkilometer mere end i 2011.

Det er først og fremmest moser og enge (i statistikken omtalt som våde naturtyper), der er blevet mere af. I 2021 optog de 2.427 kvadratkilometer af Danmark, hvilket svarer til en fremgang på 8,3 procent i forhold til for 10 år siden, mens tørre naturtyper som klit og hede i samme periode har haft en mindre fremgang på 3,8 procent.

Skovenes udbredelse er næsten den samme som i 2011, da de har haft en fremgang på knap 0,8 procent. En mindre fremgang i areal er også sket for søer og vandløb på 5,9 procent.