Millioner til landbrugseksperimentarium

- Vi har savnet et sted, hvor eleverne kan arbejde og eksperimentere mere praksisnært med løsninger, der kan gøre landbruget mere bæredygtigt, siger forstander Jens Munk Kruse. Foto: Dalum Landbrugsskole
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Med en økonomisk håndsrækning på 5,5 millioner kroner fra Nordea-fonden vil Dalum Landbrugsskole opføre et bæredygtigt landbrugseksperimentarium i Odense.
I eksperimentariet og på de tilstødende forsøgsparceller skal der blandt andet arbejdes med professionelle landbrugsdroner, GPS-styrede markredskaber og eldrevne markrobotter. Der vil være fokus på aktuelle emner som biodiversitet, proteinafgrøder, kulstofbinding og brug af nyttedyr og biologisk plantebeskyttelse.
Landbrugseksperimentariet opføres som en trækonstruktion med stort lysindfald samt udsyn og direkte adgang til forsøgsparcellerne.
Bygningen kommer til at bestå af ét stort, fleksibelt lokale med højt til loftet samt to mindre lokaler til værksted og klasseundervisning. Der etableres solceller på taget og regnvandsopsamling, så eksperimentariet i videst muligt omfang bliver selvforsynende.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































