Nyt projekt skal sikre dansk førerposition for græsfrø

Der er brug for akutte løsninger til ukrudtsbekæmpelse for frøbranchen. For i og med, at flere planteværnsmidler bliver udfaset i EU-landene, kan det gå ud over produktionen herhjemme, der er den største i verden, hvor Danmark sidder på 60 procent af verdensmarkedet.

Det er en af de største årsager til, at Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP, red.) har givet et tilskud på 8,9 millioner kroner til projektet Præcisionsfrøavl.

Pengene skal blandt andet gå til at udvikle software, som automatisk kan lave afgrødegenkendelse i et nyt rækkedyrkningskoncept, hvor afgrøden er etableret i tætte, ubrudte bånd, og hvor alt, der står udenfor, automatisk defineres som ukrudt. Det skal være med til at sikre, at danske græsfrø også i fremtiden kan leve op til de skrappe krav, der er til græsfrø.

- Man kan hurtigt tænke: »Er det ikke ligegyldigt med lidt ukrudtsgræs?«. Især hvis jeg kigger på min egen græsplæne derhjemme, så er den da bestemt ikke homogen mørkegrøn, siger projektleder for Præcisionsfrøavl, Birte Boelt, og fortsætter:

- Men når vi kommer ud i de store arenaer, som f.eks. i sportsverdenen, så ser man tydeligt, hvis der er ukrudtsgræs. Derfor er det i denne branche en vigtig kvalitetsparameter, at det ikke forekommer, siger hun.

Kemiske midler forsvinder

Og mens EU udfaser flere og flere plantebeskyttelsesmidler, har andre lande, blandt andet USA, ikke nær de samme skrappe krav.

- I Danmark er vi et foregangsland med høje krav til, hvilke kemiske løsninger vi må bruge i forhold til andre konkurrenter på markedet. Hvis vi tager et land som USA, så har jeg set navne på ukrudtsmidler, de bruger i marken, som vi for længst har udfaset i Danmark. Men med det sagt, så er det også en nichebranche, og et spørgsmål om tid, før der ikke bliver udviklet flere kemiske midler til frøbranchen, og det gør det nødvendigt at undersøge andre løsninger, forklarer Birte Boelt.

Projektet vil derfor forebygge forekomsten af ukrudtsgræs gennem dronebilleder af marken, som Syddansk Universitet udvikler en software ud fra. Softwaren skal kunne identificere, hvor græsafgrøden præcist står. Herefter kan man eliminere det, der står udenfor, med præcisionssprøjtning, så længe disse midler er tilladte, eller med mekanisk renholdelse:

- Der er et rigtig tæt samarbejde mellem frøavlerne, rådgiverne, frøfirmaerne og fakultetet. Det går lynhurtigt fra viden til praksis. Rådgiverne følger vores forsøg tæt og omsætter resultaterne til produktionsforhold hos frøavlerne. Det gør, at markedsandelen også bliver opretholdt, fordi produktionsvilkår hurtigt tilpasses, fortæller Birte Boelt.

Hun tilføjer, at det også er væsentligt i forhold til klimaproblematikker at holde fast i den høje danske produktion af græsfrø.

- Hvis vi ikke kan blive ved med at have høj græsfrøproduktion i Danmark, ville man nok så vinterhvede i stedet for, og her er der mindre oplagring af kulstof og mere risiko for kvælstofudvaskning. Derfor er græsfrø bedre for den grønne omstilling, siger Birte Boelt.