Udnyttelse af gylle, kaffegrums, halm, organisk industriaffald – og mange andre organiske sager – til biogas kan i bedste fald give Danmark 20.000 ekstra arbejdspladser og eksport for 16 milliarder kroner.

Sådan lød det i begyndelsen af 2018 i en artikel i Dansk Industris magasin DI Business, da det mest optimistiske scenarie i en analyse fra konsulentbureauet Damvad Analytics omkring samfundsgevinsterne ved eksport af biogasteknologi blev beskrevet.

Firmaerne bag teknologien står altså med andre ord med udsigterne til at score en stor gevinst de kommende år.

I andre analyser er det også spået, at grøn gas i 2035 vil dække 100 procent af det danske gasforbrug. I dag er det omkring 10 procent.

Kommer det til at holde stik, så venter der gevinster til de energiselskaber og investeringsselskaber, som rundt omkring i Danmark i disse år bygger biogasanlæg.

Råvarerne til biogasanlæggene hænger dog unægteligt også sammen med landbruget, og der er da også enkelte landmænd, der selv forsøger at komme ind på markedet herhjemme i Danmark for at få del i fremtidens forventede gevinster på området.

Eget gårdbiogas

En af dem er svineproducenten Mads Niær Kristensen. I sommeren sidste år meddelte han, at han selv og en række andre landmænd uden om de store investeringsfirmaer og energiselskaber vil bygge biogasanlæg hjemme på deres egne bedrifter.

Dengang var de 15. Et par stykker af dem er dog faldet fra, men Mads Niær Kristensen, der er formand for Gårdbiogas Foreningen, der også blev dannet i sommeren sidste år, fortæller, at det stadigvæk er ambitionen rundt omkring i landet at få dannet egne anlæg.

- Interessen er stor for finansiering af sådan nogle anlæg. Vi er ikke startet op endnu nogle steder, men det skyldes ikke så meget finansiering. Det skyldes, at det tager så lang tid at få de forskellige godkendelser.

- Mit eget anlæg er blandt andet blevet påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og det tager bare lang tid, siger Mads Niær Kristensen.
Han fortæller, at dem, der er faldet fra, har begrundet det med den generelle svære økonomiske situation i landbruget.

Potentiale

Årsagen til, at landmændene har afvist store energi- og investeringsselskaber er ren økonomi.

- Vi mener, at vi stod til at få en alt for lille bid af kagen, for det er jo os, der har mulighederne. Biogasanlæg uden biomasse kan jo ingenting. Derfor synes vi, at vi, der har alle råvarerne, også skal have en bid af kagen.

- Men det var der altså nogle af dem, som vi samarbejdede med i starten, som ikke synes. Og så gik vi efter en anden løsning, siger Mads Niær Kristensen.

Når det kommer til biogas, føler landmanden sig dog helt sikker på fremtiden.

- Det bliver virkelig stort. Man kan jo også se, at der er stabilitet i de anlæg, som bliver bygget rundt omkring, og det er det, som der skal til for, at det kan blive en god forretning, siger Mads Niær Kristensen.

Ejerforhold

Fra bioøkonomichef i Seges, Lars Villadsgaard Toft, lyder det, at det naturligvis kommer an på mange ting, hvis man skal sige, hvordan det kommende biogaseventyr kommer til at gavne den enkelte landmand økonomisk.

- Hvis man kun leverer sin gylle ind, så er der jo ikke noget økonomi bundet op på det andet end, at der kan være nogle besparelser i forhold til at slippe for noget transport selv.

- Dem, der har meget dybstrøelse, kan selvfølgelig også være glade for at komme af med det og få det håndteret, siger han.

Støtte i 20 år

Dem, der er med i leverandørforeninger til de større biogasanlæg, eller dem, der som Mads Niær Kristensen vil bygge egne gårdbiogasanlæg, vil formentlig kunne få økonomi i det.

- Der bliver faktisk etableret forholdsvis mange af de her små gårdbiogasanlæg. Og det vil der i hvert fald blive ved med at gøre frem til 2020, hvor de nye støtteregler træder i kraft, siger Lars Villadsgaard Toft.

Han henviser til det seneste energiforlig, hvor man lover, at alle anlæg, der står færdige frem til 2020, kan få støtte i minimum 20 år.