Aarhus Universitet har fundet en teknisk fejl i det datagrundlag, som bruges til at fastsætte braklægningspunktet i den nye kvælstofregulering. Fejlen vedrører datasættet for vårbyg med efterafgrøde og har især betydning i områder, hvor der anvendes meget husdyrgødning.

Universitetet bekræfter dermed en konkret fejl, som Seges Innovation pegede på i sidste uge. Aarhus Universitet skal nu sammen med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) fastlægge fejlens omfang og rette beregningsgrundlaget.

Pressemeddelelsen oplyser ikke, hvornår de korrigerede beregninger vil ligge klar.

Husdyrgødning blev indregnet forkert

Seges Innovation vurderede 6. oktober, at den mineralske andel af kvælstof i husdyrgødning ikke var kommet med i beregningen af kvælstofudvaskningen fra vårbyg med efterafgrøde. Det er denne mistanke, som Aarhus Universitet nu bekræfter efter et trippeltjek af datasættene. Universitetet beskriver fejlen som en forkert indregning af husdyrgødning.

Seges Innovation vurderede, at fejlen kunne have medført, at braklægningspunktet og dermed udledningsgrænserne var fastsat for lavt i en række kystvandoplande. Organisationen anslog forskellen til mellem 0 og 20 procent afhængigt af mængden af husdyrgødning i oplandet.

Aarhus Universitet har endnu ikke sat tal på virkningen. Universitetet oplyser alene, at fejlen kan få stor betydning for den enkelte landmand, selvom den er begrænset til ét datasæt.

Ifølge Aarhus Universitet blev fejlen ikke opdaget i den første analyse, fordi datagrundlaget er komplekst. Samtidig var virkningen af nye elementer i beregningerne i nogle tilfælde større end virkningen af den forkerte indregning af husdyrgødning.

- Det er ikke et forsøg på en bortforklaring – det er simpelthen den forklaring, der er. Ansvaret for, at tallene er korrekte, er alene vores. Vi har ikke leveret, som vi skulle, og det beklager vi dybt. Jeg vil gerne sige undskyld til styrelsen og til alle de berørte interessenter, siger Jørgen Eriksen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Kritikken begyndte før de endelige grænser

Seges Innovations kritik omfattede flere forhold end datasættet for vårbyg med efterafgrøde.

Organisationen vurderede også, at SGAV's planlægningsværktøj kunne over- eller undervurdere den beregnede kvælstofudledning med omkring 50 procent. Desuden mente Seges Innovation, at markvanding ikke indgik fagligt korrekt, og at vandede arealer kunne have fået cirka 5 procent for lave udledningsgrænser.

Disse kritikpunkter omtales ikke i Aarhus Universitets nye udmelding. Det kan derfor ikke udledes, at de er bekræftet. Den konkrete datafejl kommer oven på et længere forløb med kritik af det faglige grundlag for den nye regulering.

Allerede i november 2025 advarede Seges Innovation om, at usikkerheden i retentionskortene gjorde dem uegnede som facitliste ved regulering af den enkelte bedrift. Bæredygtigt Landbrug har siden kritiseret både retentionsberegningerne, skiftende prognoser og den korte tid mellem offentliggørelsen af landmændenes kvoter og reguleringens planlagte ikrafttræden i 2027.

Den 1. september demonstrerede landmænd ved blandt andet Aarhus Universitet mod den nye regulering. Samme dag opfordrede universitetet offentligheden til at undersøge forskningen og beregningerne bag modellen. Den kritik vedrørte bredere usikkerheder, forudsætninger og politiske konsekvenser. Den skal derfor holdes adskilt fra den konkrete tekniske fejl, som universitetet nu har bekræftet.

Nyt beregningsgrundlag på vej

Det er ikke første gang, at Aarhus Universitet har måttet rette kvælstoftal. I 2020 blev en særskilt opgørelse over tilførslen af kvælstof til havet korrigeret. Den nedbørskorrigerede udledning for 2018 blev dengang nedjusteret fra 58.000 til 55.000 ton, og rettelsen påvirkede tidsserien tilbage til 1990.

Den tidligere fejl vedrørte en anden opgørelse og er ikke den samme som fejlen i datasættet til den kommende regulering. Aarhus Universitet og SGAV vil nu analysere konsekvenserne og udarbejde et korrigeret fagligt grundlag for braklægningspunktet.

- Nu handler det om at få korrigeret beregningsgrundlaget hurtigst muligt, så vi kan se fremad, siger Jørgen Eriksen.

Han forventer, at der også fremover vil komme justeringer, efterhånden som modellen får tilført nye data. Arbejdet skal blandt andet fortsætte i det kommende NUAR-udvalg.

Kvælstofregulering