Ekspert: Greenpeace kan få svært ved at vinde over Arla

»Arla vildleder forbrugerne og offentligheden om sin klimaindsats«.

Sådan lød det i sidste uge i en pressemeddelelse fra miljøorganisationen Greenpeace, der har klaget over Arlas ændrede beregningsmetode for sin klimaindsats til Erhvervsstyrelsen.

Hos Greenpeace lagde kampagneleder for landbrug, Christian Fromberg, ikke fingrene imellem i forbindelse med klagen.

- Når Arla pynter på sine klimatal, så er det greenwashing og vildledning. Som borgere og forbrugere bliver vi holdt for nar, for det handler ikke alene om tal i nogle årsrapporter, der skal være korrekte, det handler også om, at Arla markedsfører sig som en grøn virksomhed på et falsk grundlag, sagde han i en pressemeddelelse.

Kræver bøder

I sin klage til Erhvervsstyrelsen kræver Greenpeace, at Arlas klimadata berigtiges, og at Erhvervsstyrelsen giver bøder til virksomheden, ledelsen og revisorerne bag årsrapporten fra Arla.

Spørgsmålet er, om det så kommer til at ske. Det er langt fra sikkert. Her spiller det blandt andet ind, at Arla er et andelsselskab, og derfor er Arla ikke underlagt de samme krav, der stilles til større selskaber, når det kommer til klimaindsatser, der tager udgangspunkt i et EU-direktiv.

I det sålkaldte CSRD-regnskab bliver der krævet, at store virksomheder fremover udarbejder detaljerede rapporter, som dækker virksomhedens påvirkning på miljø, sociale forhold og governance (også kendt som ESG, red.).

Det indebærer også, at man skal justere sit klimamæssige udgangspunkt, hvis man ændrer sin regneformular for klimaindsats, hvilket Arla gjorde fra 2015 til 2016.

Gælder ikke Arla endnu

Men de krav gælder ikke lige nu for andelsvirksomheder som Arla, da direktivet her først gælder fra 2027, og det kan få betydning for, hvad Erhvervsstyrelsen beslutter sig for i sagen.

Det siger Birgitte Mogensen, der er revisor, formand for FSR – danske revisorers udvalg Samfundsansvar & Bæredygtighed og har været med til at udarbejde de nye krav til virksomhederne. Det skriver dagbladet Børsen.

For hvis en klage skal have medhold, vil man rent juridisk se mere på faktuelle fejl, ikke subjektive vurderinger.

- Det handler typisk om faktuelle fejl og mangler frem for en mere subjektiv vurdering af, om man faktisk får et retvisende billede. Derfor tror jeg næppe, at Greenpeace kommer videre ved at banke på hos Erhvervsstyrelsen, selv om de kan have en pointe i, at man skal lede længe efter metodeændringen i Arlas årsrapport, siger hun til Børsen.

Hos Arla afviser man, at virksomheden skulle have forsøgt at vildlede. Tværtimod har man ønsket at sikre åbenhed om bæredygtighedsrapporteringen — også selv om Arla som andelsselskab endnu ikke er forpligtet af de nye CSRD-krav.

- Vi ønsker at skabe størst mulig gennemsigtighed og tillid til vores strategi, og derfor har vi valgt at lave en detaljeret og transparent bæredygtighedsrapportering, også selvom Arla som andelsselskab ikke er forpligtet til det, udtaler Arlas pressechef Bjarke Kamstrup i en skriftlig kommentar.

Arla har kvalitetssikret sine data

Han fremhæver samtidig, at Arlas klimadata løbende bliver kvalitetssikret gennem ekstern revision.

- Siden 2021 har vi som én af de få virksomheder i Danmark fået en revisionserklæring med høj grad af sikkerhed på de klimadata, vi rapporterer i vores årsrapport, og det er vi stolte af, lyder det fra Bjarke Kamstrup.

Det hører med til historien, at Arla faktisk har gjort rede for sin ændrede metode for udregning af klimaindsatsen i den årsrapport, som Greenpeace klager over.

Året efter, at Arla ændrede sin udregningsmetode frem mod 2016, faldt selskabets CO2-udledninger pr. kg. mælk eller valle med 6 procentpoint. Siden da er reduktionen i klimaudledningerne faldet yderligere, så det i dag er 13 procentpoint lavere i forhold til 2015.