Rigsrevisionen gransker dyrevelfærd i svinestalde
TV 2-dokumentar har sat gang i undersøgelse af myndighedernes kontrol.

De veterinære eksperter Hanne Kongsted og Lene Juel Andersen vurderer her materiale fra Fødevarestyrelsen i TV2-dokumentaren »Hvem passer på grisene?« Foto: TV2
Rigsrevisionen har ifølge TV2.dk sat gang i en undersøgelse af, om Fødevarestyrelsens tilsyn med grisevelfærd er godt nok. Det sker efter TV 2’s dokumentar »Hvem passer på grisene?«, som afslørede alvorlige problemer i 515 kontrolrapporter.
I over halvdelen af sagerne havde grisene ikke fået tilstrækkelig behandling. I knap 40 procent var syge grise ikke blevet aflivet i tide.
Fødevarestyrelsen oplyser ifølge TV2, at de samarbejder med Rigsrevisionen, og at resultatet ventes i begyndelsen af 2026.