Lavbundsarealernes betydning i et klimaregnskab

Lavbundsjordene står for 32 procent af den udledning, som landbruget står for. Dette til trods for, at de kun fylder 171.000 hektar, svarende til cirka 7 procent af det danske landbrugsareal.

- I klimasammenhæng er lavbundsjordene højpotente. Det er her, det virkelig er muligt at flytte noget på sit klimaregnskab. I ESGreenTool kan man se, hvor store andele af ens jord, der er markeret som JB11-jord. Udledningen afhænger af flere ting. Drændybden, dyrkningsformen, omdriftstiden med videre. Men det eneste der rigtig batter, er at sætte tørvejorden under vand igen - eller tæt på - for den mindste udledning fås ved at sløjfe drænene og hæve vandspejlet til lige omkring overfladeniveau, forklarer projektleder for grøn omstilling, Anna Worm og Anders Lehnhardt, som er miljø- og oplandskonsulent - begge ved Fjordland.

Begge erkender, at det ikke altid er lige til bare at sætte jorden under vand. Der kan være nabomæssige, hydrologiske og terrænmæssige udfordringer. Der er krav til størrelse og kulstofindhold, og diverse andre krav, der skal leves op til, for at kunne indgå i klima-lavbundsprojekter.

- JB11-jorde har en virkelig stor indflydelse på udledningen af CO2e. Med 32 procent af landbrugets samlede udledning og 56 procent af markbrugets udledning er der virkelig mulighed for at flytte noget her. Udledningerne beregnes lidt forskelligt afhængig af forskellige forhold, som for eksempel temperatur, men det mest retvisende er at tage udgangspunkt i data i ESGreenTool.dk, forklarer de.

Tørvejord omsat i tal

En liter diesel udleder 3,2 kg CO2 inklusiv forudgående forarbejdning.

- I ESGreenTool anvendes 31 tons CO2e som et gennemsnitstal. Det kan være relativt svært at forholde sig til, men omregnet i tal kan man køre 193.750 kilometer i en bil, der kører i snit 20 kilometer på en liter diesel. 193.750 kilometer er langt, rigtig langt. Til sammenligning er der kun 40.075 kilometer hele vejen rundt om jorden. Det er 4,3 gange rundt om jorden i bil, som én hektar tørvejord udleder på ét året, beskriver Anna Worm og Anders Lehnhardt.

Tørvejord

Tørvejord er dannet af »konserverede« gamle planterester. Tørvejordene er opbygget helt tilbage fra istiden. Nogle er opbygget af planterester fra græsser, urter med videre. Andre, typisk højmoserne, er opbygget af rester af spagnummosser. Det menes, at Danmark har bestået af op mod 25 procent tørveholdige jorde. I tidligere tider har tørv fungeret som brændselskilde i stort omfang, netop fordi den er så rig på kulstof.

- Tørveholdige jorde fungerer sådan basalt set som syltede agurker på dåse. Så længe låget er på dåsen, og der er iltfrit, så kan agurkerne i princippet holde sig evigt. Det samme kan tørven. Men når låget tages af, og »vandet« hældes fra, så holder agurkerne ikke ret længe. Det samme sker, når tørvejorde drænes. Og kommer der ilt til jordstrukturen, så starter omsætningen. Ved denne omsætning iltes jorden - tørven brænder af - og der dannes blandt andet CO2, siger Anna Worm og Anders Lehnhardt og konstaterer:

- Omsætningen ses ved at jorden synker med 1-2 centimeter om året på områder med tørvejord. Mange steder er tørvejorden allerede omsat - »agurkerne er rådnet op«. Disse områder har udledt ufatteligt store mængder af CO2e, det kan vi ikke gøre noget ved, vi viste ikke bedre. Men det gør vi nu, så nu kan vi handle.

Vil man begrænse udledningen fra tørvejordene, skal de sættes under vand. Ikke under vand som i en sø, men så vandet stå lige under terræn, opfordrer de to.

- Gøres dette vil udledningen af CO2 stoppes, så vil der komme en udledningen af metan. Denne er dog langt mindre end udledningen af CO2 fra en drænet tørvejord, lyder det.